Now hiring

Sygeplejerske eller specialsygeplejerske søges til Ambulatorium for unge B293, psykoseteamet, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center @ Bispebjerg Hospital

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vi søger en engageret og fagligt stærk sygeplejerske eller specialsygeplejerske til vores ambulatorium for psykose hos børn og unge i Region Hovedstaden. Her får du en unik mulighed for at arbejde i et tværfagligt miljø med høj faglighed, hvor du er med til at skabe et trygt og sammenhængende behandlingsforløb for unge med debuterende psykose og deres familier. Du bliver en del af et team med stærkt sammenhold, udviklingsfokus og et brændende engagement for at gøre en forskel. Om ambulatoriet Ambulatoriet er nyoprettet i januar 2026. Her tilbyder vi udredning og behandling af unge i alderen 14–17 år med psykoselidelser og komorbide tilstande og har regions- og højt specialiseret funktion for skizofreni. Yderligere varetages i mindre omfang udredning og behandling af patienter på hovedfunktion. Ambulatoriet rummer dels et psykoseteam og dels et OPUS YOUNG team hvor specialsygeplejersker/sygeplejersker, speciallæger/uddannelseslæger, specialpsykologer/psykologer, socialrådgivere og ergoterapeuter indgår i tæt tværfagligt samarbejde med løbende fokus på kompetenceudvikling og forbedringsarbejde. Vores specialister har lang ungdomspsykiatrisk erfaring og er højt specialiserede. Tilbuddet ved ambulatoriet omfatter diagnostisk udredning, medicinsk og psykosocial behandling samt et OPUS YOUNG forløb for visiterede unge med debuterende psykoselidelser. Behandlingen er individuelt tilrettelagt og består som oftest af individuelle samtaler, psykoedukation, familieintervention, gruppeforløb og medicinsk behandling. Der arbejdes i ambulatoriet helhedsorienteret med fokus på trivsel, funktion og tilknytning til skole og uddannelse, i tæt samarbejde med døgntilbud og primærsektor. Afsnittet lægger vægt på et sundt arbejdsmiljø med stærkt kollegialt sammenhold, en gennemgående struktur for patientarbejde og mødeaktivitet samt prioritering af faglig udvikling for afsnittet og den enkelte medarbejder. Dine opgaver vil blandt andet være: Deltagelse i udredningsforløb, herunder anamneseoptagelse Medvirken i udrednings- og behandlingskonferencer Medicinsk opfølgning og ambulant kontrol Psykoedukativ vejledning og rådgivning af familier – individuelt og i gruppe Samarbejde med patientens netværk, primærsektor og sociale aktører Støttende samtaler med de unge Bidrage til udviklingsaktiviteter og vidensdeling i teamet Arbejdet foregår med høj grad af selvstændighed, men altid i tæt samarbejde med kollegaer på tværs af faggrupper. Vi tilbyder Muligheden for at blive en del af et nyt, innovativt og tværfagligt ambulatorium En meningsfuld og varieret stilling og mulighed for at følge patientforløb over længere tid Grundig oplæring og introduktion Faglig supervision af speciallæger ved ugentlige teammøder Case orienteret kognitiv supervision hver måned Et stærkt kollegialt fællesskab i en spændende hverdag Vi søger dig, der Er uddannet sygeplejerske, eller dig som er uddannet sygeplejerske med en relevant specialuddannelse Har erfaring med – eller interesse for – psykiatri, børn/unge og familiearbejde Har lyst til at arbejde med psykosebehandling i et tværfagligt miljø Trives med både selvstændige og samarbejdsorienterede opgaver Er engageret, struktureret og har gode samarbejds- og kommunikationsevner Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt, med tiltrædelse den 1. december 2026 eller snarest muligt efter aftale. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område (32.17.1). Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag til fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum. Region Hovedstaden er et døgndækket område, og der kan efter konkret behov forekomme planlagte vagter uden for ambulatoriets åbningstid i henhold til gældende arbejdstidsaftale. I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev. Vil du vide mere? Du er meget velkommen til at kontakte: Afsnitsledende overlæge Jacob Rydkjær – [email protected]/ 38640973 Afsnitsledende specialpsykolog Kristin Munch-Christiansen – [email protected] / 21442711 Ansøgning Send din motiverede ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden, senest d. 8.oktober 2026. Vi forventer at afholde samtaler d. 20. oktober. Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen. Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 1000 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores