Now hiring

International Sales Supporter @ Einar Willumsen

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vi søger en International Sales Supporter Vi søger en dygtig International Sales Supporter til vores salgsafdeling på hovedkontoret i Brøndby. EW er en kundedrevet virksomhed, og vores Customer Service Group spiller derfor en helt central rolle i hverdagen med at supportere vores kunder på bedste vis. Vores gode kollega flytter til den modsatte ende af landet, og vi er derfor på udkig efter en ny kollega, der kan være med til at løfte vores internationale salgs- og kundeserviceindsats. **Rollen **Som en del af vores kompetente og velfungerende Customer Service Group, vil du sammen med 4 kollegaer få ansvaret for bl.a. daglig kommunikation med vores kunder, ordrehåndtering, udarbejdelse af tilbud, bestilling af prøver og nødvendig dokumentation samt diverse ad hoc-opgaver. I hverdagen vil du arbejde i åbent kontorlandskab, som understøtter det tætte samarbejde med især vores Key Account Managers. Du motiveres af en hverdag med variation, hvor du har mange bolde i luften og arbejder med forskellige opgaver. Du får mulighed for at gøre en forskel for vores kunder og bliver en del af et dynamisk arbejdsmiljø, hvor samarbejde og fleksibilitet er en naturlig del af hverdagen. Internt i organisationen får du en bred kontaktflade og vil løbende være i dialog med kollegaer på tværs af virksomheden – blandt andet inden for produktion, logistik og vores udviklingsafdelinger. EW er en international virksomhed med kunder i hele verden. Størstedelen er dog nordiske, hvorfor vores daglige kommunikation foregår på både dansk, ”nordisk” og engelsk. Om dig Som person er du udadvendt, nysgerrig, fleksibel og løsningsorienteret. Du optræder imødekommende og empatisk og interagerer gerne med både kunder og kollegaer uanset niveau i organisationen. Samtidig er du kvalitetsbevidst, struktureret og omhyggelig, har let ved at lære nyt og er åben og omstillingsparat. Med din positive energi bidrager du til en god stemning i teamet, og du kan lide at arbejde i en til tider travl hverdag med korte deadlines. Vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling og er vant til at arbejde i ERP-systemer. Har du erfaring med Dynamics BC og generelt flair for IT, ser vi det som en fordel. **Vi tilbyder **Vi tilbyder en alsidig og udfordrende stilling i en kultur, hvor der er højt til loftet, frihed under ansvar og kort fra beslutning til handling. Derudover tilbyder vi en god kantine med hjemmelavet frokost, personaleforening og en lønpakke inkl. pension og sundhedssikring. Du vil indgå i et professionelt, men uformelt team af gode kollegaer, som finder det vigtigt, at hjælpe hinanden både inden for og på tværs af afdelinger og benytte en løsningsorienteret tilgang til at hjælpe vores kunder. Og én ting kan vi love: Det bliver aldrig kedeligt! **Din ansøgning **Hvis du er interesseret og kan se dig selv i stillingen, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og tager stillingsopslaget ned, når vi har fundet vores nye kollega. Ansættelsesstart er snarest muligt efter aftale. Du ansøger til jobbet her: International Sales Supporter til virksomhed i fødevareingrediensbranchen | Jobannonce | Jobindex **Om Einar Willumsen ** Einar Willumsen er Nordens førende producent og leverandør af smagsstoffer, ekstraker og forbindelser til fødevare- og drikkevareindustrien. Vi har hovedkontor i Brøndby og et datterselskab i Malmø. Du får ca. 110 kollegaer fra mere end 10 lande. Vores hovedaktionær er en fond, der donerer en del af overskuddet til forskning i kræft og andre sygdomme. Vi har et stærkt økonomisk fundament for vores ambitiøse vækststrategi – og vi lever stadig efter vores nordiske værdier: Pålidelighed, fleksibilitet, innovation og vores motto: ” When taste and speed matter.”

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores