About this role
Vil du arbejde med avancerede tekniske anlæg, som er afgørende for sikker luftfart i Grønland? Greenland Airports søger en CNS-tekniker til vores CNS-tjeneste (Communication, Navigation & Surveillance) i Nuuk. Som en del af stillingen får du mulighed for at bosætte dig i Grønlands hovedstad, Nuuk. Byen er et levende centrum for kultur, fællesskab og aktiviteter for alle aldre, hvor moderne byliv møder storslået arktisk natur. Nuuk er kendt for sin imødekommende lokalbefolkning og sit stærke fællesskab, som gør det nemt at blive en del af byen. Her kan du nyde en aktiv hverdag med adgang til et rigt kulturliv og et bredt udvalg af fritidsmuligheder, samtidig med at fjelde, fjorde og unikke naturoplevelser altid er lige inden for rækkevidde. Hvem er vi? CNS-afdelingen består af: 5 CNS-teknikere i Nuuk 3 CNS-teknikere i Ilulissat 1 CNS-tekniker i Qaqortoq Vi har et stærkt kollegialt fællesskab og hjælper hinanden på tværs af landet. Samtidig har vi stor frihed under ansvar og en hverdag, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd. Vores vigtigste opgave er at sikre stabil drift af CNS-anlæg på Greenland Airports' lufthavne og helikopterflyveplads, så ICAO's og Trafikstyrelsens krav overholdes, og luftfarten i Grønland kan gennemføres sikkert og effektivt. Dine arbejdsopgaver Som CNS-tekniker vil du blandt andet arbejde med: Drift og vedligeholdelse af CNS-anlæg og tekniske installationer Installation og implementering af nye CNS-systemer Fejlfinding og reparation af teknisk udstyr Vedligeholdelse af blandt andet: Localizer-anlæg DME-anlæg Glide Path (ILS) Radiofyr Radarudstyr VHF-sendere og modtagere Øvrigt elektronisk udstyr i tårne og tekniske installationer Rejseaktivitet til Greenland Airports' lufthavne i forbindelse med service- og vedligeholdelsesopgaver Deltagelse i afdelingens vagtordning Vi søger dig, som Har en relevant teknisk uddannelse, eksempelvis: Elektroniktekniker IT-teknolog Elektronikfagtekniker Eller tilsvarende teknisk baggrund Derudover forestiller vi os, at du: Har god ordenssans og arbejder struktureret Trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde i et team Kan bevare overblikket og træffe beslutninger, når situationen kræver det Er nysgerrig, løsningsorienteret og motiveres af tekniske udfordringer Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til fællesskabet Har erfaring med VHF-sendere/modtagere og transmissionslinjer Kan kommunikere på dansk og engelsk i både skrift og tale Har almindeligt kørekort Kendskab til CNS-miljøet eller luftfartsbranchen er en fordel, men ikke et krav. Derfor skal du vælge Greenland Airports Hos Greenland Airports får du mere end et teknikjob. Du bliver en del af en organisation med en central rolle i Grønlands infrastruktur og samfundsudvikling. Samtidig får du mulighed for at arbejde med specialiseret teknologi, som kun få teknikere stifter bekendtskab med i deres arbejdsliv. Vi tilbyder: En spændende og alsidig hverdag med stor variation i opgaverne Et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger Mulighed for løbende faglig og personlig udvikling Stor grad af selvstændighed og ansvar Rejseaktivitet til lufthavne over hele Grønland Ansættelse i Nuuk Mulighed for senere omplacering til andre CNS-enheder Normal arbejdstid på 40 timer om ugen Vi værdsætter medarbejdere, der tager initiativ, ønsker at udvikle sig og bidrager til både det faglige og sociale fællesskab. Sikkerhed er en del af jobbet Greenland Airports driver kritisk infrastruktur, hvor sikkerhed er fundamentet for alt, hvad vi gør. For at komme i betragtning til stillingen skal du kunne opnå godkendelse til udstedelse af ID-kort til lufthavnens afspærrede område. Godkendelsen skal kunne opretholdes gennem hele ansættelsesperioden. Straffeattest vil derfor skulle rekvireres i forbindelse med ansættelse Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til relevant overenskomst og gældende aftaler. Tiltrædelse sker snarest muligt eller efter nærmere aftale. Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Niels Erik Petersen CNS-chef Tlf. +299 38 26 70 E-mail: [email protected] eller Egede Petrussen Teamleder Tlf. +299 38 26 73 E-mail: [email protected] Spørgsmål af mere generel karakter kan rettes til HR-afdelingen på [email protected] . Du kan læse mere om Greenland Airports på www.airports.gl . Ansøgning Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser via Greenland Airports' rekrutteringssystem. Der afholdes løbende samtaler, så vi opfordrer interesserede kandidater til at søge hurtigst muligt.