Now hiring

IT-Konsulent til Forsvarsakademiet @ Svanemøllens Kaserne

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du kombinere stærk teknisk viden med fremtidens AI-teknologi? Forsvarsakademiet søger en engageret IT-konsulent, der kan sikre stabil daglig IT-drift og videreudvikle vores on-premis LLM-løsninger i et spændende miljø med Python, Linux og FastAPI. Om os I Communication and Information Systems, driver vi digitaliseringen af Forsvarets uddannelser. I samarbejde med andre enheder bidrager vi med alt fra porteføljestyring og informationssikkerhed til mindre udviklingsprojekter – alt sammen for at sikre en sammenhængende, effektiv og sikker digitalisering. Vores opgaver spænder bredt: fra informationssikkerhed og compliance til udvikling og drift af digitale løsninger. Vi tror på, at mangfoldighed styrker os, og at alle bidrager med noget unikt. Derfor lytter vi til hinandens synspunkter, men vi er heller ikke bange for at udfordre hinanden konstruktivt. Det skal være meningsfuldt og sjovt at gå på arbejde, og det er alles ansvar at bidrage til en positiv og inkluderende kultur. Som en naturlig del af dette, tilbyder vi fleksibilitet i form af hjemmearbejde og selvstændig opgaveløsning. Du vil få en stor berøringsflade på tværs af koncernen, hvor du samarbejder med mange forskellige afdelinger og specialister. Ud over det faglige går vi op i det sociale samvær, fordi gode relationer på tværs af organisationen skaber en bedre arbejdsplads og gør opgaverne lettere at løse. Om stillingen Forsvarsakademiet søger en engageret og løsningsorienteret IT-konsulent til at understøtte vores digitale ambitioner og IT-drift. Du bliver en del af teamet Forretningsstøtte, der sikrer, at Forsvarsakademiets (FAK’s) medarbejdere og studerende har adgang til stabile, sikre og innovative IT-løsninger. Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte: Daglig drift og vedligeholdelse af FAK’s IT-systemer, herunder fejlfinding, brugersupport og håndtering af sikkerhedsopdateringer. Udvikling af services og API-løsninger. Drift og videreudvikling af FAK’s on-premis LLM-løsning. Teknisk støtte til øvrige enheder i forbindelse med brug og implementering af eksisterende og nye digitale løsninger. Om dig Vi leder efter en IT-konsulent, der kombinerer teknisk ekspertise med en passion for at skabe løsninger, der virker i praksis og med LLM-erfaring. For at få succes i stillingen forestiller vi os, at du: Har en relevant uddannelse inden for IT, f.eks. datamatiker, IT-teknolog eller lignende. Har erfaring med drift, udvikling og optimering af on-premis LLM-løsninger. Er hjemmevant i Linux-miljøer, Python og FastAPI. Arbejder struktureret, metodisk og med fokus på detaljen. Trives med koordinering og samarbejde på tværs af fagområder, teams og organisatoriske niveauer. Kommunikerer klart, præcist og målrettet – både mundtligt og skriftligt. Er nysgerrig, ansvarsbevidst og proaktiv – du tager initiativ og følger op på opgaver. Du er fagligt stærk og ved, hvordan man får teknologi til at fungere i praksis, ikke kun på papiret. Din strukturerede tilgang og sans for detaljen sikrer, at selv komplekse systemer kører problemfrit, og at dokumentationen altid er ajourført og tilgængelig. Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Arbejdsstedet er i København Ø. Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Nicki Wassmann Brøchner på telefon 4044 9364. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716. Ansøgningsfristen er den 4. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. november 2026 eller efter nærmere aftale. Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Forsvarsakademiet Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer. FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren. FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores