Now hiring

Specialarbejder til Våbenværkstedet i Aalborg @ Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste? Trives du med mange varierende opgaver, og motiveres du af en hverdag med ansvar? Så er du måske vores nye specialarbejder ved Våbenværkstedet i Aalborg. Om os Våbenværkstedet hører organisatorisk under Vedligeholdelsesområde Vest, som samlet beskæftiger ca. 300 medarbejdere fordelt på lokationerne i Aalborg, Skive, Holstebro, Varde og Oksbøl. Våbenværkstedet er placeret på Flyvestation Aalborg og består af 18 engagerede medarbejdere, herunder våbenmekanikere, specialarbejdere og ledelses-/driftsfunktioner. Vi arbejder med eftersyn, vedligeholdelse, fremstilling og modifikation af Forsvarets håndvåben op til 12,7 mm samt dysekanoner, granatkastere og affutager. Om stillingen Dine primære opgaver bliver indenfor Ballistisk Beskyttelse og Udrustning projektet, røntgenbehandling af beskyttelsesplader, samt sortering og registrering af disse. Dine daglige opgaver vil derudover være at: Yde støtte til produktionen, herunder gravering, sand-/plastblæsning og overfladebehandling Varetage opgaver inden for rengøring og oprydning på værkstedet Klargøre våben til eftersyn, herunder udpakning og vask Klargøre våben til forsendelse, herunder konservering og pakning Du vil indgå i et tværfagligt samarbejde med andre specialarbejdere og våbenmekanikere på værkstedet, og du kommer til at bistå våbenmekanikere i forbindelse med funktionsskydninger. Du vil, i tæt samarbejde med erfarende kollegaer, få oplæring i materialehåndtering, arbejdsprocesser samt kendskab til de forskellige værktøjer og maskiner, som vi anvender på værkstedet. Dit daglige arbejde sker i koordination med værkstedslederen. Vi tilbyder et job, hvor udvikling og trivsel sættes i centrum, og vi vil derfor løbende have fokus på din efteruddannelse og oplæring inden for området. Om dig Vi søger dig som: Er kvalitetsbevidst og arbejder systematisk med opgaverne Kan læse og forstå dansk Har kørekort til kategori B samt gaffeltruck certifikat Selvom dine primære opgaver er på værkstedet, forventer vi, at du har et grundlæggende kendskab til PC. For os er det vigtigt, at du er fleksibel, og at du finder det naturligt at samarbejde med mange forskellige mennesker. Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F). Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Arbejdsstedet er i Aalborg. Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Assisterende Værkstedsleder, Seniorsergent Steffen Kjær Johansen på telefon 4138 5605. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Stinne Strøjr Hansen på telefon 2023 9031. Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. november 2026. Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og evt. kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores