Now hiring

Bioanalytiker søges til molekylærpatologisk laboratorium ved Klinisk Patologi, Vejle Sygehus @ Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

En 37-timers fast stilling som bioanalytiker til afdelingens molekylærpatologiske laboratorium ved Klinisk Patologi, Vejle Sygehus er ledig til besættelse fra 01-01-2027 eller efter aftale. Vejle Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt og fungerer som et moderne og tværfagligt hospital med en stærk profil inden for kræftbehandling og -diagnostik, alt sammen med patienten i centrum. Klinisk Patologi har en central og vigtig rolle, som sygehusets diagnostiske enhed, idet vi stiller de diagnoser, som skaber grundlaget for individuel behandling på væv og celler. Patologi er i dag en fuldt integreret del af kræftudredningen og dermed et afgørende led i hele patientforløbet — fra biopsi til behandlingsvalg. Afdelingens kerneopgaver spænder fra den klassiske mikroskopiske diagnostik (vævs- og celleundersøgelser) til højteknologisk molekylærpatologi med NGS-analyser, immunhistokemi, in situ-hybridisering, digital pato- og cytologi med AI-baseret billedanalyse. Det daglige rutinearbejde som molekylærpatologisk bioanalytiker vil foregå i tæt samarbejde og dialog med laboratoriets fire andre bioanalytikere, afdelingens læger og kliniske akademikere, sekretærer samt de øvrige kolleger i afdelingen. Vi håndterer årligt 600+ NGS-analyser af forskellig kompleksitet og et stort antal projektprøver i samarbejde med bl.a. Kræftens Bekæmpelse. Det molekylærpatologiske laboratorium ved Klinisk Patologi har til huse i laboratoriebygningen og råder over en palet af moderne og højteknologisk udstyr inden for bl.a. NGS. Vi er i gang med at opgradere vores udstyr og skal arbejde med implementering af nyt udstyr i løbet af både 2027 og 2028. Derudover deltager laboratoriet også i forsknings- og udviklingsopgaver. Afdelingen har et stort fokus på arbejdskraftsfrigørende indsatser vha. automatiserings- og digitaliseringsløsninger, hvilket man som medarbejder vil kunne involvere sig i. Som molekylærpatologisk bioanalytiker består dine daglige driftsopgaver bl.a. af Håndtering af paraffinvæv og cytologiske præparater inkl. mikrotomi Oprensning af RNA og DNA på oprensningsrobot eller manuelt Koncentrationsbestemmelse af RNA og DNA Opsætning af PCR og qPCR Blottinganalyse Manuel biblioteksfremstilling Sekventering Kontrol af analysekvalitet og workflow Deltagelse i kvalitetsprogrammer Vurdering af analyseresultater LMD (laser-mikro-dissektion) af væv i samarbejde med læge Varebestilling, udpakning og lagerstyring Deltagelse i uddannelse af bioanalytikerstuderende samt yngre læger Vi tilbyder Grundigt oplæringsprogram i rutineopgaverne Arbejdstider inden for tidsrummet kl. 06.00-15.30 Fleksaftale med mulighed for optjening og afvikling af flekstimer En hverdag i variabelt tempo og som altid har et patientcentreret fokus med højeste mulige faglighed og service som kerneydelse Et tæt samarbejde med både bioanalytikere i eget team og afdelingens kliniske akademikere Et arbejdsmiljø præget af en uformel tone og med positiv indstilling til dagens mangeartede og meningsfyldte opgaver Vi forventer at du Er autoriseret bioanalytiker og besidder basis laboratoriefærdigheder som fx pipettering – meget gerne med praktisk erfaring fra arbejde i et molekylærpatologisk laboratorium Brænder for den faglige udvikling i faget Evner og trives med høj aktivitet i en omskiftelig hverdag, som en del af et mindre team, hvor det ofte er nødvendigt, at ændre på arbejdsgange og opgaver set ud fra dagens prøveflow Kan lide at arbejde selvstændigt, engageret, ansvars- og kvalitetsbevidst Evner at indgå i samarbejde med flere fagligheder og stiller din viden og kundskaber aktivt til rådighed for løsning af opgaven – også kollegernes Bidrager til afdelingens fortsatte akkreditering efter ISO 15189 standarden Er ambitiøs, omhyggelig, fleksibel og serviceminded Arbejder aktivt for et godt og sundt arbejdsmiljø, og for at være en hjælpsom og imødekommende kollega. Om afdelingen Vi er en afdeling med en uhøjtidelig atmosfære og et godt arbejdsmiljø, hvor højeste faglighed og effektive arbejdsgange går hånd i hånd. Vi lægger vægt på en uformel tone, hvor tæt samarbejde, erfaringsudveksling med gode kolleger og personlig udvikling er udgangspunktet for, at vi alle kan levere arbejde af høj kvalitet til gavn for patienterne. Der er ca. 65 medarbejdere i afdelingen, og personalegruppen består af afdelingsledelsen, bioanalytikere, læger, kliniske akademikere, lægesekretærer og andre stabsfunktioner. Din ansøgning Ansøgningsfrist onsdag d.04-11-2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 12-11-2026. Stillingen ønskes besat pr.01-01-2027 eller efter aftale. Referencer indhentes for de relevante kandidater og kun efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellet - Overenskomst, nr.32.17.1 Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark . Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Øvrige oplysninger For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte: Overbioanalytiker Heidi Haarup Kronborg på tlf. 2011 2095 eller mail: [email protected]

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores