About this role
Vil du være en del af et fagligt stærkt miljø, hvor tværfaglighed, udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd? Psykiatrisk Ambulatorium Gammel Kongevej søger en specialpsykolog. Hos os får du mulighed for at arbejde med komplekse patientforløb i en kultur præget af højt engagement, tæt sparring og stor kollegial opbakning. Om ambulatoriet Ambulatoriet består af to teams, som begge arbejder efter F-ACT-modellen (fleksibel, udgående og opsøgende behandling i nærmiljøet). Som en del af Region Hovedstadens samlede indsats er vi i gang med at implementere integreret behandling af patienter med dobbeltdiagnoser. Teamet er alders- og erfaringsmæssigt bredt sammensat med både speciallæger og uddannelseslæger, hvilket giver gode muligheder for faglig sparring, refleksion og videndeling. Vi har et vedvarende fokus på at styrke kvaliteten i behandlingen og udvikle vores tilbud til patienterne. Der er stor faglig interesse og viden indenfor psykopatologi med både klinisk og forskningsmæssigt. Der er en afsnitsledelse for begge team bestående af afdelingssygeplejerske og afsnitsledende overlæge. På matriklen, (Gammel Kongevej 33, 1610 København V) er også gadeplansteamet og forskningsafsnit – og der deles lokaler med to F-ACT-teams fra Psykiatrisk Center Glostrup. Dine arbejdsopgaver Som specialpsykolog vil du bl.a. have ansvar for: indledende vurderinger og diagnostisk udredning individuel samtalebehandling og psykoterapi i grupper ansvar for egne patientforløb i tæt samarbejde med kontaktperson deltagelse i og eventuelt ledelse af konferencer samt behandlingsplanlægning undervisning af tværfaglige kolleger bidrage til psykologgruppens opgaver på tværs af Psykiatrisk Center Amager, fx testpsykologiske undersøgelser og supervision (aftales nærmere) Vi søger en specialpsykolog, der er autoriseret specialpsykolog i psykiatri har interesse for arbejdet med alvorlige sindslidelser gerne har psykoterapeutisk uddannelse har erfaring med undervisning og supervision har testpsykologisk erfaring trives i tæt tværfagligt samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet Som en del af psykologgruppen deltager du i fagmøder, faglige arrangementer samt relevante efteruddannelsestilbud. Du tilbydes desuden supervision af eget arbejde. Vores forventninger til dig Vi forventer, at du er uddannet specialpsykolog og kan lide at skabe gode forløb. Du kan genkende dig selv i at du; er beslutningsdygtig har øje for detaljer trods travlhed kan skabe ro og overblik kan lide at lære fra dig Vi tilbyder dig sammenhæng mellem klinik og forskning, blandt andet gennem et udbygget internt program med mulighed for undervisning medarbejdere og synlige ledere med engagement og humor mulighed for sparring og drøftelser med erfarne kollegaer både speciallæger, sygeplejerske og psykologer. samarbejde med psykiatrisk gadeplansteam og mulighed for sparring med erfarne specialister fra dette team som også ”bor” på matriklen Løn- og ansættelsesforhold Stillingen er med tiltrædelse den 1/12-2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for akademikere ansat i regioner m.v. indgået mellem RLTN og DM, DJØF m.fl. med lønindplacering som specialkonsulent. Interesseret? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afsnitsledende overlæge Annick Parnas på [email protected] eller tlf. 27 20 02 46, eller cheflæge Henrik Nørbak-Emig på [email protected] eller tlf. 30 36 95 93. Ansøgningsfrist: d. 1. oktober 2026. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41. Der indhentes, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.