About this role
Vil du bidrage til at styrke forskning, udvikling og kapacitetsopbygning blandt professionsbacheloruddannede på et hospital i udvikling? Og motiveres du af at være med til at skabe stærke forskningsmiljøer, der gør forskning relevant og tilgængelig for klinisk praksis? Regionshospitalet Randers søger en seniorforsker med en stærk forskningsprofil og erfaring inden for kliniknær forskning rettet mod professionsbacheloruddannede. Vi ønsker os en kandidat, der vil bidrage til opbygning af en stærk tværfaglig forskningskultur på tværs af hospitalet. En strategisk rolle med reel indflydelse Som seniorforsker får du en vigtig og synlig rolle som nøgleperson i arbejdet med at omsætte hospitalets forskningsstrategi til konkrete indsatser, der styrker forskningskapacitet, metodekompetencer og projektudvikling blandt professionsbacheloruddannede faggrupper. Rollen kombinerer strategisk udvikling med praksisnær understøttelse af forskningsaktiviteter, og du får stor indflydelse på, hvordan forskning og udviklingsarbejde blandt professionsbacheloruddannede styrkes og organiseres fremadrettet. Dine ansvarsområder Udover medformandskab i tværprofessionelt udviklingsråd (TPUR) og fast medlemskab i hospitalets forskningsråd, bliver du en aktiv nøgleperson i arbejdet med at udvikle og opbygge forskningskompetencer blandt professionsbacheloruddannede på hospitalet. Dine opgaver vil blandt andet omfatte at sætte retning for udvikling af forskning og kapacitetsopbygning for professionsbacheloruddannede gennem forskningsstrategiske indsatser, integration af teoretiske referencerammer og identifikation af potentialer for forskningsspørgsmål understøtte udvikling af forskningsprojekter og forskningssamarbejder ved at inspirere medarbejdere til at omsætte kliniske problemstillinger til projekter, løfte udviklings- og kvalitetsarbejde til forskning samt medvirke til at udbygge hospitalets tværvidenskabelige forskningsmiljøer styrke forskningskompetencer og engagement i forskning blandt professionsbacheloruddannede gennem talentudvikling, workshops, undervisning og vejledning af medarbejdere i forskningsmetode og projektudvikling med fokus på at gøre udvikling og forskning nærværende for de professionsbacheloruddannede bidrage til synlighed, engagement og vidensdeling internt på hospitalet, og understøtte præsentation og formidling af hospitalets forskning eksternt Du får god mulighed for at sætte aftryk på både den strategiske udvikling, styrkelse af forskningskulturen og den daglige forskningspraksis. Et forskningsmiljø i udvikling På Regionshospitalet Randers har vi høje ambitioner for forskning indenfor de almindelige sygdomme, som berører mange borgere. Vi arbejder målrettet på at opbygge stærke og attraktive forskningsmiljøer og vi ønsker at være kendt for vores resultater, forskningssamarbejde og stærke faglige fællesskaber. Hospitalet er aktuelt i gang med at konsolidere en ny organisering af hospitalets forskningsstøtte, hvor du får en vigtig rolle i de forskningsstrategiske drøftelser. Du bliver en del af Forskningsstøtten, og får en samlende og koordinerende rolle i forhold til forskningsindsatsen på hospitalet. Forskningsstøtten består af en seniorforsker indenfor professionsbacheloruddannelserne ( denne stilling ) en forskningskoordinerende overlæge, som bliver din tætte samarbejdspartner en akademisk koordinator som bindeled til Aarhus Universitet to AC-medarbejdere, som understøtter seniorforsker, forskningskoordinerende overlæge, akademisk koordinator og forskningsarbejdet på tværs af hospitalet Der er således både organisatorisk opbakning og kompetencer til at understøtte forskningsarbejdet. Du vil referere direkte til Hospitalsledelsen. Rammer for forskning og funktion Stillingen er en fuldtidsstilling og giver mulighed for at kombinere praksisnær understøttelse af forskningsaktiviteter indenfor professionsbacheloruddannelserne med en aftalt andel egen forskning forankret på Regionshospitalet Randers. Vi søger en profil, der gerne som udgangspunkt har baggrund inden for professionsbacheloruddannelserne og minimum en sundhedsfaglig ph.d. (gerne lektorkvalificeret eller har ambitioner om at blive det) har solid forskningserfaring og stærke metodekompetencer, særligt indenfor det kvalitative område, gennem egen forskning inden for professionsfaglige og/eller kliniknære forskningsområder har erfaring med vejledning og forskningspædagogik og kan skabe relationer, netværk og engagement omkring forskning har strategisk forståelse og evne til at udvikle forskningsindsatser på tværs af specialer motiveres af at udvikle andre og gøre forskning relevant i klinikken trives i en rolle med samarbejde, sparring og koordinering Som seniorforsker får du indflydelse på den fortsatte udvikling af forskningen på et ambitiøst regionshospital mulighed for at præge forskningsindsatsen og styrke den professionsfaglige forskningskapacitet på tværs af hospitalet tæt samarbejde med forskningskoordinerende overlæge, forskningsråd, akademisk koordinator, hospitalsledelse, tværprofessionelt udviklingsråd og kliniske miljøer mulighed for at understøtte opbygning og prægning af nye forskningsmiljøer og forskertalenter indenfor professionsbachelorfagene Ansøgning og kontakt Stillingen ønskes besat pr. 01.01.2027 eller efter aftale. Samtaler afholdes d. 03.11.26 Ansøgningsfrist d. 28.10.2026. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Sygeplejefaglig direktør Rikke Petersen Ravn Tlf. 2983 8718 E-mail: [email protected] eller Akademisk koordinator Annette Schlemmer Tlf. 26 29 73 25 E-mail: [email protected] Regionshospitalet Randers arbejder for at skabe forskning, der gør en forskel for patienter med de almindelige sygdomme. Vi tror på, at stærke forskningsmiljøer skabes gennem samarbejde, faglig nysgerrighed og et fælles engagement i at udvikle fremtidens sundhedsvæsen. Stillingen er en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret. Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk