Now hiring

Lagermedarbejder søges til julesæsonen – måske er du også med bagefter? @ JENSEN COMPANY, HERNING ApS

DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vi søger en engageret og energisk lagermedarbejder til vores travle julesæson. Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset hen over julesæsonen, men for den rette kandidat vil der være mulighed for forlængelse. Arbejdstiden kan variere i takt med travlheden, men du kan forvente minimum 20 timer om ugen. For os handler et godt lager ikke kun om at arbejde hurtigt – det handler mindst lige så meget om at arbejde klogt. Derfor arbejder vi ud fra tankegangen: Work smarter, not harder. Vi leder efter dig, der naturligt tænker: Kan det her gøres nemmere, smartere eller bedre? – og som samtidig ikke er bange for at tage fat, når der er brug for det. Hvem er du? Du behøver ikke nødvendigvis at have mange års lagererfaring. Din indstilling og dit mindset betyder mindst lige så meget for os. Vi forestiller os, at du: har drive og energi og bliver motiveret af at lykkes forstår, at vi lykkes bedst, når vi lykkes sammen ser løsninger frem for begrænsninger tør tage ansvar og selv tage initiativ har øje for detaljen og sætter en ære i, at tingene bliver gjort rigtigt arbejder struktureret og omhyggeligt – også når tempoet er højt forstår vigtigheden af, at den rigtige vare ender hos den rigtige kunde kan bevare overblikket, når der er mange bolde i luften trives i en uformel hverdag, som til tider kan være både hektisk og lidt kaotisk er fysisk robust og ikke er bange for at tage ved har et godt kendskab til IT og nemt ved at lære nye systemer bidrager med en positiv indstilling og god energi til teamet. Lagerarbejde er også IT Hos os er lagerarbejde mere end paller, papkasser og palleløftere. IT og systemer er en naturlig og vigtig del af arbejdsdagen. Vi arbejder i Microsoft Dynamics 365 Business Central (BC) og NaviPartner WMS . Har du erfaring med disse eller lignende systemer, er det en klar fordel – men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er fortrolig med IT, har lyst til at lære og forstår sammenhængen mellem det fysiske arbejde på lageret og det, der sker i systemerne. Dine arbejdsopgaver Din hverdag vil blandt andet bestå af: varemodtagelse og kontrol af varer pluk og pak af kundeordrer kontrol af, at de rigtige varer og antal bliver sendt håndtering af ind- og udgående varer klargøring af forsendelser øvrige praktiske lageropgaver. Vi har travlt, men hurtigt må aldrig betyde sjusket . Vores kunder skal modtage den rigtige vare første gang, og derfor er kvalitet og øje for detaljen en vigtig del af jobbet. Samtidig forventer vi, at du bruger hovedet. Ser du noget, der kan gøres smartere, må du gerne sige det. Opstår der et problem, ser vi gerne, at dit første instinkt er at finde en løsning. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra lager, logistik eller lignende har truckcertifikat har erfaring med BC, WMS eller andre lager-/ERP-systemer. Men dit CV fortæller ikke nødvendigvis hele historien. Mindset, energi, ansvarsfølelse, omhyggelighed og lysten til at være en del af holdet vægter højt hos os. Hvad kan du forvente af os? Du bliver en del af en arbejdsplads med en uformel tone, plads til humor og en hverdag, hvor vi hjælper hinanden. I julesæsonen har vi travlt. Nogle dage går stærkt, planerne kan ændre sig, og der kan opstå situationer, som skal løses her og nu. Derfor skal du kunne arbejde hurtigt uden at miste overblikket eller sansen for detaljen. Til gengæld får du mulighed for at vise, hvad du kan – og fungerer samarbejdet godt, er der mulighed for, at din tid hos os ikke nødvendigvis slutter sammen med julesæsonen. Vi går på arbejde for at lykkes – og vi lykkes bedst sammen.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores