Now hiring

Bliv Customer Success Manager hos GetUpp – og vær med til at styrke sundhed, trivsel og fællesskab hos vores kunder. @ GetUpp A/S

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vi tror på, at sundhed er for alle – er du enig? Så se her! Vi leder efter en ny kollega til vores Customer Success-team. Men vi leder ikke bare efter et ekstra sæt hænder. Vi leder efter en, der har lyst til at tage ansvar. En, der er nysgerrig på mennesker og virksomheder. Og som med tiden kan sige: “Den kunde tager jeg” – og drive relationen, udviklingen og de næste skridt. Hos GetUpp arbejder vi for at skabe sundere arbejdspladser, hvor mere bevægelse, energi, trivsel og fællesskab bliver en naturlig del af arbejdsdagen. Som Customer Success Manager bliver du en vigtig del af at få den ambition til at leve ude hos vores kunder – og af at sikre, at samarbejdet både skaber værdi og udvikler sig over tid. Først lidt om os GetUpp er en digital health & wellbeing-platform, der hjælper virksomheder med at omsætte gode intentioner om sundhed og trivsel til handling i medarbejdernes hverdag. Vi kombinerer teknologi, adfærdsdesign, gamification, data og sundhedsfaglig viden for at skabe mere bevægelse, energi, trivsel, fællesskab og engagement i arbejdsdagen . Vi arbejder tæt sammen med vores kunder om at skabe indsatser, medarbejderne faktisk bruger og mærker – og som samtidig giver virksomheden indsigt i, hvad der virker, og hvor der er mulighed for at gøre mere. Vi er i udvikling. Det er vores produkt også. Og det samme er måden, vi arbejder med Customer Success på. Det får du mulighed for at være med til at forme. Hvad kommer du til at lave? På sigt får du din egen kundeportefølje og ansvar for hele kunderejsen: Opstart → implementering → aktivering → udvikling → evaluering → fastholdelse Nogle dage sidder du med data fra en kunde og forsøger at forstå, hvorfor engagementet har flyttet sig. Andre dage står du foran en gruppe ledere eller medarbejdere og holder kickoff. En tredje dag planlægger du den næste sundhedsindsats sammen med en kunde – eller spotter en mulighed for at udvikle samarbejdet yderligere. Dine opgaver vil blandt andet være at: onboarde og implementere nye kunder drive kundeprocesser og holde styr på deadlines og næste skridt facilitere kickoff, status-, udviklings- og evalueringsmøder følge aktivitet, adoption og engagement omsætte data fra vores dashboard til indsigt og handling udvikle challenges, events og sundhedsindsatser understøtte kundernes kommunikation og aktivering spotte muligheder for at udvikle og udvide samarbejdet – både gennem øget engagement og relevante mersalgsmuligheder Kort sagt: Du får ikke bare opgaver. Du får ansvar. Hvem er du? Det er vi faktisk ikke helt låste på. Måske har du en sundhedsfaglig baggrund. Måske er du stærk analytisk. Måske kommer du fra Customer Success, salg , kommunikation, projektledelse eller noget helt femte. Det vigtigste for os er din tilgang. Du tager ejerskab. Du følger op. Du opdager, når noget er ved at falde mellem to stole. Og du tænker gerne: “Hvad er næste skridt?” før nogen når at spørge. Samtidig skal du kunne lide mennesker. For du kommer til at tale med mange af dem – og du skal kunne forstå både medarbejderens og virksomhedens perspektiv. Vi håber også, at du: har struktur og kan holde flere processer i luften er nysgerrig på data og ikke er bange for tal kommunikerer stærkt både mundtligt og skriftligt har teknisk flair og lærer nye systemer hurtigt er komfortabel med at arbejde med AI og nysgerrig på, hvordan det kan bruges til at gøre arbejdet både smartere og bedre tør sige “det ved jeg ikke” og spørge om hjælp tør være uenig og bidrage med dine egne perspektiver og idéer kan begå dig på engelsk og vigtigst af alt: har lyst til at være en del af et team, hvor vi løfter i flok. Du behøver ikke kende GetUpp eller vores systemer på forhånd. Det lærer vi dig. Til gengæld er det vigtigt for os, at du tror på det, vi arbejder for: at sundhed skal være for alle, og at vi sammen kan gøre en reel forskel på arbejdspladserne. Frihed kræver også ansvar Stillingen er på 32–37 timer om ugen . Det præcise timetal er ikke afgørende for os – vi er mere optagede af at finde den rigtige person og sammen finde en ramme, der fungerer. GetUpp er en hybrid arbejdsplads, og derfor er det ikke afgørende, hvor i Danmark du bor. Til gengæld skal du være fleksibel. Vores kunder er placeret forskellige steder i landet, og nogle gange er det vigtigste sted at være netop ude hos dem. Du får frihed til at tilrettelægge dit arbejde – og vi forventer, at du tager ansvar for den frihed. Du bliver en del af Customer Success-teamet og refererer til Louise Lyngø Hammerholt, Head of Customer Success. Skal det være dig? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Send dit CV og en motiveret ansøgning til [email protected] . Vi holder samtaler løbende og forestiller os opstart omkring 1. januar 2027 . Men vi har ikke travlt med at ansætte en eller anden. Vi venter gerne på den rigtige. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Louise Lyngø Hammerholt på [email protected] eller 35 90 73 06 mandag, tirsdag eller torsdag mellem kl. 9.00 og 11.00. Måske er det dig, der snart kan sige: “Den kunde tager jeg.” Vi glæder os til at høre fra dig. Team GetUpp

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores