About this role
Afdelingen for Litteraturhistorie og Retorik ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet søger en postdoc i børns læse- og skrivekultur på folkebiblioteker. Postdoc-stillingen er tilknyttet projektet ”Fælles fortællinger. Litterære fællesskaber på biblioteker som vej til øget trivsel og handlemod for udsatte børn”, der er støttet af VELUXfondens HUMpraxis midler. Postdoc-stillingen er en fuldtids- og tidsbegrænset stilling på 24 måneder . Stillingen er ledig til besættelse pr. 01.04.2027 eller snarest muligt derefter. Institut for Kommunikation og Kultur støtter en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset personlig baggrund. Projektet Postdoc-stillingen er knyttet til projektet ”Fælles Fortællinger”, der sætter børn i alderen 10-12 år i centrum for en undersøgelse af fællesskaber omkring fortællinger på biblioteker. Projektet bidrager med grundforskning i børns egne opfattelser af deres læse- og skrivekultur, og i hvilken grad deltagelse i aktiviteter omkring fortællinger kan styrke deres handlemod og deltagelsesmuligheder, særligt når det gælder børn i udsatte positioner. Projektet finder sted i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Kommunes Biblioteker og VIA University College. Postdoc-stillingen Denne postdoc forventes at indgå som led i et forskerteam på fire forskere og skal udføre det ene af i alt fire delprojekter. Dette delprojekt skal overordnet generere viden om, hvordan børn oplever fællesskaber på biblioteket gennem bibliotekets aktiviteter i forbindelse med det overordnede projekt. Fokus skal være på, hvordan aktiviteter og oplevelser er knyttet til børnenes eksisterende læsekultur, på børns oplevelse af egen indflydelse og på de relationer og fællesskaber, som opstår ved både at skrive, læse og opleve fortællinger sammen. Postdoc’en skal tilrettelægge og gennemføre en kvalitativ, empirisk undersøgelse af ovenstående med udgangspunkt i aktiviteter under ”Fælles Fortællinger” og formidle den indsamlede viden i forskningsartikler og formidlingssammenhænge, samt deltage i relevante forskningsaktiviteter med øvrige projektdeltagere. Kvalifikationer Ansøgere skal have en ph.d. eller skal kunne dokumentere tilsvarende kvalifikationer inden for et relevant område som er knyttet til studiet af børns tekster og medier, litteratur- eller medievidenskab og/eller litteraturdidaktik. Ansøgere skal kunne dokumentere følgende, med relevans for stillingen: en internationalt orienteret forskningsprofil inden for et eller flere af ovennævnte felter en innovativ ph.d.-afhandling eller tilsvarende publikationer på et område, der er inden for området eller tæt relateret til og relevant for projekterfaring med selvledelse af og bidrag til forskningsprojekter kommunikative og sociale færdigheder, der vil gøre den kommende postdoc i stand til at engagere sig produktivt både i forskerholdet og med eksterne organisationer og institutioner. Desuden anses det som en fordel, hvis ansøgere kan dokumentere: forskningspublikationer af høj international standard, der svarer til det forventelige set i forhold til længden af ansøgerens akademiske karriere viden om børns og unges tekster, medier og mediebrug erfaring med indsamling af empirisk materiale blandt børn i projektets målgruppe udlandsophold på et eller flere internationalt anerkendte forskningsinstitutioner. OBS: Ansøgninger uden vedlagte publikationer (højst to) vil ikke blive taget i betragtning. Arbejdsmiljø Vi lægger vægt på gode samarbejdsrelationer, og vi forventer, at ansøgeren bidrager aktivt til et positivt, inkluderende og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø samt deltager i styrkelsen af kollegiale og faglige fællesskaber. Vi forventer derfor, at medarbejderne er regelmæssigt og engageret til stede på instituttet. Vi respekterer balancen mellem arbejdsliv og privatliv og tilstræber at skabe et arbejdsmiljø, hvor denne balance kan opretholdes. Aarhus Universitet tilbyder et udviklingsprogram for yngre forskere rettet mod karriereudvikling for postdocs på AU. Da der indgår indsamling af empiri blandt dansktalende børn, forventes en kommende postdoc at være dansksprogen. Afdelingen/enheden Tjenestestedet er Center for Børns Litteratur og Medier, Afdeling for Litteraturhistorie og Retorik, Langelandsgade 139, 8000 Aarhus C. Potentielle ansøgere henvises til afdelingens hjemmeside . Institut for Kommunikation og Kultur Instituttet hører under Faculty of Arts. Yderligere information om instituttet, forskningsprogrammerne, afdelingerne og forskellige aktiviteter findes på instituttets hjemmeside. Kontakt For yderligere information om stillingen, kontakt venligst projektlederen/PI, Nina Christensen, [email protected] Hvis du har behov for hjælp i forbindelse med at uploade din ansøgning, eller spørgsmål vedrørende rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Arts HR-support: [email protected] Ansøgningen udfærdiges på dansk. Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet børneattest, da stillingen indebærer direkte kontakt med børn under 15 år. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. Kvalifikationskrav Ansættelse som postdoc forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau. Formalia Ansættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter . Vedrørende kvalifikationskrav og stillingsindhold henvises til stillingsstrukturen. Vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til vejledning for ansøgere til videnskabelige stillinger ved Arts. Ansøgningen skal indeholde en motivation for at søge stillingen og vedlægges et curriculum vitæ, en fuldstændig liste over publicerede arbejder, relevante eksamenspapirer og videnskabelig produktion (maksimalt i alt 2 arbejder). Dette materiale fremsendes elektronisk i forbindelse med ansøgningen. Hvis ikke andet er angivet i stillingsopslaget skal ansøgningen udfærdiges på engelsk. Ansøgningsfristen er kl 23.59 dansk tid. Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge. Der kan benyttes shortlisting til at udvælge kandidater, der skal gå videre til en udfoldet faglig bedømmelse. Udvælgelsen sker ved et udvalg nedsat af institutlederen. Se her for yderligere information om shortlisting på Arts: http://medarbejdere.au.dk/fileadmin/user_upload/Proces_for_shortlisting_december_2017.pdf Løn og ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for akademikere i staten . Du ansættes som postdoc i basisløntrin 4-8 med tillæg efter protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter . Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i cirkulære om ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter. Om Arts Faculty of Arts er et af Nordeuropas væsentligste fakulteter for forskning og videregående uddannelse inden for humaniora, teologi og pædagogik. Inden for denne faglige bredde huser fakultetet omkring 700 forskere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende og 1.500 efter- og videreuddannelsesstuderende. Vi tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem forskellige perspektiver – og at forskning, undervisning og innovation udvikles bedst i dialog med samfundet omkring os. Du kan finde mere information her Faculty of Arts | Aarhus Universitet Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.