About this role
Kan du bygge slotte, finde mariehøns og være klar når børnene har brug for dig? Så er det måske dig, vi leder efter! Onsild Børnehus søger 2 pædagogmedhjælpere, som har lyst til at blive en del af vores hverdag fra d. 1. oktober eller hurtigst muligt derefter. Begge stillinger er på 37 timer. Den ene stilling er 37 timer i Onsild Børnehus, mens den anden stilling er 22 timer i Onsild Børnehus og 15 timer i de andre børnehuse i Dagtilbud Område Midt. I Mariagerfjord Kommune er vi forpligtet til at slå denne type stilling op som en fuldtidsstilling på 37 timer. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Elsebeth Kaasing på 20 32 31 68. Hvem leder vi efter? Vi søger dig, der har lyst til at være sammen med børnene og tage del i det, de er optagede af. Måske spiller du fodbold, leder efter mariehøns eller leger ”Alle mine kyllinger, kom hjem. Det kan også være at du laver en lang togbane, bygger et højt LEGO-tårn eller blive kunde i børnenes butik. Eller lægge et puslespil, tegner, eller læse en bog. Det vigtigste er, at du har lyst til at være med i det, børnene finder på og være medlegende. Du skal ikke kunne det hele fra første dag, vi hjælper dig godt i gang, og du får mulighed for at lære jobbet at kende sammen med os. Hvem er vi? Onsild Børnehus ligger i Sdr. Onsild, ca. 7 kilometer fra Hobro og med kort afstand til motorvejen. Vi er et mindre børnehus med to børnehavegrupper og plads til 40 børn. Lige nu har vi 24 børn. Du bliver en del af en lille personalegruppe med tre pædagoger og en pædagogisk leder. Vi lægger vægt på et trygt hverdagsliv, gode relationer og plads til leg og fællesskab. Vi er et lille hus, hvor vi kender hinanden godt og hjælper hinanden i hverdagen. Vi forventer, at du er omsorgsfuld og møder børnene i øjenhøjde har lyst til at tage initiativ og byde ind i hverdagen er nysgerrig og har lyst til at lære kan samarbejde med dine kolleger og er åben for sparring har lyst til både aktiviteter, leg og rolige stunder møder børn, forældre og kolleger åbent og imødekommende. ikke er bange for at skifte en ble deltager i de praktiske opgaver Vores pædagogiske tilgang I Onsild Børnehus arbejder vi blandt andet med systemteorien, ICDP, KVALid og Mariagerfjord Kommunes fælles fundament. Vi har en anerkendende tilgang og arbejder for at skabe trygge og udviklende læringsmiljøer, hvor børnene oplever, at de hører til i fællesskabet. Vi har fokus på den voksnes rolle i børnenes hverdag og på at følge børnenes initiativer og perspektiver. Vi kan tilbyde en lille arbejdsplads, hvor vi kender hinanden godt en tæt personalegruppe, hvor vi hjælper hinanden en hverdag med både leg, fordybelse og praktiske opgaver mulighed for at gøre en reel forskel for børn hver eneste dag. mulighed for at lære jobbet at kende og udvikle dig undervejs. Ansøgning Ansøgningsfristen er den 27. september 2026. Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 30. september 2026 i tidsrummet fra kl. 12.00–15.30. Ansøgning skal sendes elektronisk gennem Emply. Yderligere information Du kan læse mere om Onsild Børnehus og Dagtilbud Område Midt her: https://dagtilbudomraademidt.aula.dk/afdelinger/onsild Har du lyst til at se børnehuset eller spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Elsebeth Kaasing på 20 32 31 68. Løn og ansættelsesvilkår Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation. Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes. For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID. Om Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.