Now hiring

Selvstændig købmand - LetKøb Jennum @ Jennum Brugsforening

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Drømmer du om at blive selvstændig købmand – med frihed, ansvar og mulighed for at skabe en attraktiv forretning? Nu har du chancen for at blive selvstændig købmand i en nyetableret LetKøb-butik hos Jennum Brugsforening nær Vejle. Som købmand får du ansvaret for den daglige drift og udvikling af butikken. Du bliver en synlig del af lokalsamfundet og får gode muligheder for at sætte dit eget præg på butikken i forhold til sortiment, aktiviteter og nye forretningsområder. Din indsats og evne til at udvikle forretningen danner samtidig grundlag for attraktive indtjeningsmuligheder. Jennum Brugsforening – 128 års lokal købmandshistorie Jennum Brugsforening har i mere end 128 år været en central del af Jennum og omegn og er blandt Danmarks ældste brugsforeninger. Butikken bygger på en stærk tradition for godt købmandskab, personlig service og lokal forankring. Med etableringen af en ny LetKøb-butik tager vi næste skridt og skaber rammerne for, at en selvstændig købmand kan videreføre og udvikle den lokale butik. Forretningen har tidligere omfattet mere end traditionel dagligvarehandel. Butikken har drevet en omfattende pakkeshop med DAO, PostNord, Bring og GLS, og til ejendommen hører et Shell-tankanlæg, som ejes af Jennum Brugsforening og drives i samarbejde med DCC. Hertil kommer et betydeligt salg af grovvarer, flis og træpiller, som supplerer butikkens øvrige forretningsområder. Det giver et solidt udgangspunkt for at udvikle butikken med nye varer, services og lokale initiativer. Din rolle som købmand Du driver butikken gennem dit eget selskab og indgår en forpagtningsaftale med bestyrelsen for Jennum Brugsforening. Som selvstændig købmand forventes det, at du kan stille med en egenkapital. Den øvrige finansiering samt de nærmere økonomiske rammer aftales i samarbejde med Dagrofa. Som selvstændig købmand bliver du en del af LetKøb-kæden og får adgang til et bredt varesortiment, fælles kampagner og tilbudsaviser samt mulighed for professionel support inden for blandt andet økonomi og drift. Du får dermed opbakningen fra en etableret kæde, samtidig med at du selv står for den daglige drift og udvikling af forretningen. Hvem er du? Du har købmandsånd og lyst til at drive din egen forretning. Du trives med ansvar, tager initiativ og motiveres af at skabe en velfungerende butik med gode kundeoplevelser. Du har lyst til at være synlig i lokalområdet og ser værdien i personlig service og stærke relationer til kunderne. Erfaring fra dagligvare- eller detailhandel er en fordel, men vigtigst er dit engagement, din forretningssans og dit drive. Som en del af LetKøb får du Adgang til et bredt varesortiment Fælles kampagner og tilbudsaviser Mulighed for professionel sparring om drift, økonomi og salg IT-løsninger via Dagrofa Attraktive finansieringsmuligheder ved etablering som selvstændig købmand Om butikken Samlede areal inkl. lager og kontor 258 m² Attraktiv husleje Renoveret butik med nyt køl og frost Mulighed for at udvikle flere forretningsområder God butiksplacering ud til gennemkørende trafik Ca. 8 km fra Vejle centrum Skal du være den næste købmand i Jennum? Vil du høre mere om mulighederne som selvstændig købmand i Jennum, er du meget velkommen til at kontakte: Jesper Hansen Salgschef [email protected] Tlf. 72 33 20 75 Ansøgningsfrist 30-10-2026 Arbejdssted Region Syddanmark Hjemmeside dagrofa.dk Kontakt Jesper Hansen Salgschef 72332075 Del facebook-white sharing button Share linkedin-white sharing button Share twitter-white sharing button Post email-white sharing button Email sharethis-white sharing button Share Følg os Let-Køb er en af Dagrofas lokale butikskæder, og har 102 butikker fordelt over hele Danmark. Butikkerne tilbyder kunderne det, de lige står og mangler. Let-Køb har lokale serviceydelser og et varesortiment, der er 100 procent tilpasset butikkernes beliggenhed.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores