Now hiring

LS Retail- / LS Central-specialist & ERP-konsulent @ Imerco A/S

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Microsoft Dynamics 365 Business Central & LS Central Vil du være med til at drive og udvikle en af Danmarks største retail-platforme? Hos Imerco bygger vi fremtidens omnichannel-detailhandel. Vi forener den digitale kundeoplevelse med et landsdækkende netværk af mere end 160 fysiske Imerco-butikker. Bag forretningen ligger en kompleks teknisk platform. For at sikre, at vores butikker altid kan servicere vores kunder, er stabil drift af vores Business Central-miljø og LS Retail POS-installationer helt afgørende. Vi søger derfor en erfaren IT-systemkonsulent, som vil være med til at sikre stabil drift, videreudvikling og optimering af vores centrale butikssystemer. Din rolle Som vores nye IT-systemkonsulent får du en central rolle i vores IT-afdeling på vores hovedkontor i Herlev. Du bliver en del af et stærkt team på 16 kolleger, og du vil referere direkte til IT-forretningsudviklingschefen. Dine primære arbejdsopgaver omfatter drift, support og den kontinuerlige udvikling af vores retailplatform: POS-specialisering: Du har, sammen med kollegerne i afdelingen, det tekniske ansvar for konfiguration, udrulning, drift og fejlfinding på vores POS-installationer på tværs af vores 165 butikker. Du sikrer stabil og optimal drift af kassesystemerne. Drift & Support: Du yder 2nd level teknisk support og fejlsøgning i krydsfeltet mellem Business Central (BCLS) og kassesystemerne i butikkerne til kollegerne i IT-drifts- og supportafdelingen samt Hovedkontoret. Udvikling & Optimering: Du deltager aktivt i videreudviklingen af LS Retail-funktionaliteter og sikrer, at vores POS-løsninger understøtter forretningens behov. Leverandørsparring: Du deltager i den daglige tekniske dialog med vores eksterne BC- og LS Retail-partnere for at sikre optimale leverancer, stabil drift og høj kvalitet i vores udrulninger. Faglige og personlige kvalifikationer Vi forestiller os, at du har erfaring som konsulent eller udvikler i et BC/LS-konsulenthus og er klar til at bringe dine kompetencer i spil ”på kundesiden” – eller at du kommer fra en lignende intern rolle i en større detailvirksomhed. Faglige kvalifikationer Vi forventer, at du har erfaring med følgende områder: LS Retail & BC: Du har solid og praktisk erfaring med drift, support og udvikling på Business Central med LS Retail (BCLS). POS-infrastruktur: Du er specialist i kassesystemer (POS), forstår det lokale butikssetup og formår at håndtere kritiske situationer i butiksdriften. Erfaringsbaggrund: Du har erfaring fra konsulentbranchen som enten konsulent eller udvikler, eller har opbygget tilsvarende solid erfaring fra en intern IT-afdeling i retail. Det er en fordel, hvis du også har kendskab til: SQL: Du har kendskab til MS SQL Server (f.eks. i forhold til forespørgsler, overvågning, performanceoptimering eller håndtering og fejlfinding i forbindelse med dataoverførsel). Navision: Erfaring med tidligere versioner af Navision/NAV kan være en fordel, da dele af vores ERP-landskab bygger på Microsoft Dynamics-løsninger pre version 2016. Personlige kompetencer: Brobygger: Du omsætter forretningsbehov til tekniske løsninger i Business Central i tæt dialog med forretningen og eksterne partnere. Omstillingsparat: Du trives i et dynamisk miljø med skiftende prioriteter, hvor butikkernes drift er afgørende. Helhedsforståelse og detaljesans: Du formår at bevare overblikket og arbejde i dybden med tekniske detaljer, når fejlsøgning kræver det. Initiativrig: Du tager naturligt ejerskab for dine opgaver, følger dem til dørs og arbejder proaktivt med forbedringer og optimering af løsninger og processer. Derfor skal du vælge Imerco Hos Imerco kombinerer vi høj faglighed med en uformel kultur, hvor samarbejdet i hele organisationen er en del af hverdagen, og hvor vi hjælper hinanden med at skabe de bedste løsninger for forretningen. Derudover tilbyder vi: En lønpakke matchende dine kvalifikationer Pensionsordning og sundhedsforsikring Personalekøbsordning og øvrige rabatordninger Har du appetit på Imerco? Hvis du har spørgsmål til jobbet eller er nysgerrig efter at høre mere om vores arbejdsplads, kan du kontakte IT-forretningsudviklingschef, Henning Hviid på [email protected] . Vi behandler ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at fjerne stillingsopslaget før ansøgningsfristens udløb, såfremt den rette kandidat er fundet. _Imerco er Danmarks største omnichannel forhandler af køkkenudstyr, borddækning, gaver og boligtilbehør. Imerco har et landsdækkende butiksnetværk med 165 fysiske butikker, en webshop med over 30.000 varer og driver en af Danmarks største kundeklubber, ImercoPlus, med over 1,9 mio. medlemmer. Imerco blev startet af visionære isenkræmmere helt tilbage i 1928, og fylder således 100 år i 2028. Imerco blev i 2007 omdannet til kapitalkæde. I 2017 overtog Imerco detailkæden Inspiration. Imerco er et datterselskab i M. Goldschmidt Holding koncernen. Vi er i alt ca. 1.600 ansatte med hovedkontor i Herlev. Hos Imerco har vi et uformelt og positivt miljø med gode sociale relationer, hvor vi samarbejder på tværs af organisationen._

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores