Now hiring

Kunde- og Projektkoordinator @ Nordic Multielement A/S

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Kunde- og Projektkoordinator til Nordic Multielement - med ansvar for Holm Huse. Kan du sikre den røde tråd i kundernes boligrejse? På vegne af Nordic Multielement A/S i Holstebro søger LEMO Recruitment til snarlig tiltrædelse en struktureret, serviceminded og dedikeret Kunde- og Projektkoordinator. Du får en helt central rolle i arbejdet med Holm Huse og skal sikre en professionel kundeproces - fra kontrakten underskrives, til kunderne bydes velkommen i deres nøglefærdige hus. Hos Nordic Multielement bygger vi ikke blot huse. Med Holm Huse skaber vi rammerne om familiernes fremtid og hjælper vores kunder med at realisere en af livets største drømme. Kundeoplevelsen er derfor helt central, og det bliver din opgave at skabe overblik, koordinere processen og sikre tryghed for kunderne gennem hele forløbet. STILLINGEN Som Nordic Multielements nye Kunde- og Projektkoordinator bliver du en nøgleperson i den administrative og kundevendte del af organisationen med særligt ansvar for kunderejsen omkring Holm Huse. Du bliver kundernes faste kontaktperson gennem store dele af byggeforløbet. Samtidig fungerer du som administrativt bindeled mellem kunderne, leverandørerne og virksomhedens salgs-, projekterings-, produktions- og serviceafdelinger. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte: Løbende dialog og opfølgning med kunderne gennem hele byggeforløbet Koordinering af kundernes tilvalg og møder med relevante samarbejdspartnere Administration af salgs- og byggesager Klargøring og udsendelse af kontrakter og tillægsaftaler Oprettelse og opdatering af projekter og dokumentation Koordinering mellem salg, projektering, produktion og service Dialog med leverandører og samarbejdspartnere Opfølgning på deadlines, projektstatus og kundesager Håndtering af service- og reklamationssager Kundeservice samt backup på telefonbetjeningen Der er tale om en alsidig rolle med en stor intern og ekstern kontaktflade og mange samtidige opgaver. Struktur og overblik bliver derfor afgørende for din succes i stillingen. DIN PROFIL Du kommer muligvis fra en stilling inden for projektkoordinering, ordrebehandling, kundeservice, administration eller salgssupport. Brancheerfaring fra byggeri eller boligbranchen er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at skabe struktur, overblik og gode kundeoplevelser. Vi forestiller os, at du: Har erfaring med administration og koordinering Trives med kundekontakt og relationsopbygning Arbejder struktureret og detaljeorienteret Er god til at bevare overblikket i en travl hverdag Tager ansvar og følger opgaver helt til dørs Har gode IT-kompetencer og erfaring med Microsoft 365 Motiveres af at samarbejde på tværs af organisationen Er positiv, fleksibel og hjælpsom af natur VIRKSOMHEDEN Nordic Multielement A/S er en moderne og bæredygtig producent med base i Holstebro. Virksomheden producerer blandt andet Holm Huse - kvalitetshuse udviklet med fokus på energieffektive løsninger, høj håndværksmæssig kvalitet og en transparent byggeproces. Med egen elementproduktion har Nordic Multielement fuld kontrol over kvaliteten. Virksomheden arbejder målrettet på ikke blot at producere nutidens boliger, men også visionært på at skabe fremtidens boligløsninger. Nordic Multielement er i positiv udvikling og er kendetegnet ved korte beslutningsveje, høj faglighed og en kultur, hvor medarbejderne hjælper hinanden og arbejder tæt sammen på tværs af funktioner. NORDIC MULTIELEMENT TILBYDER Hos Nordic Multielement får du en hverdag med stor variation, indflydelse og ansvar. Du bliver en del af et mindre og uformelt team, hvor samarbejde, tillid og kvalitet er vigtige nøgleord. Samtidig får du mulighed for at præge en central funktion i virksomheden og bidrage til at skabe gode oplevelser for kunderne gennem deres rejse med Holm Huse. Der tilbydes blandt andet: En spændende og alsidig fuldtidsstilling En central rolle med en stor kontaktflade Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje Gode udviklingsmuligheder Dygtige og engagerede kolleger En virksomhed med stærke værdier, ambitioner og fokus på kvalitet YDERLIGERE INFORMATION Rekrutteringsprocessen håndteres af LEMO Recruitment ApS. Er du blevet nysgerrig på denne spændende mulighed, og ser du et muligt match mellem dine personlige ambitioner og stillingens krav, er du velkommen til at kontakte os for en fortrolig dialog. Henvendelser vedrørende stillingen rettes til: LEMO Recruitment ApS Morten Madsen Tlf. +45 2176 0776 Mail: [email protected] ANSØGNING Vi ser frem til hurtigst muligt at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag. Vi behandler ansøgninger løbende og anbefaler derfor, at du viser interesse snarest muligt. Da diversitet vægtes højt, opfordres alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund til at søge stillingen. Bemærk, at eventuelle ansøgninger, som modtages uden om vores rekrutteringsportal, af hensyn til GDPR ikke behandles og slettes uden bekræftelse.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores