Now hiring

Læge i Introduktionsstilling, Klinisk Mikrobiologi, Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus @ Sydvestjysk Sygehus

Esbjerg, South Denmark, DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Introduktionsstilling til Klinisk Mikrobiologi (Stillingsnummer 5501-077-63-i-01) Har du lyst til at arbejde med diagnostik af infektionssygdomme, og er du motiveret for at bidrage til løsningen af problemer med stigende antibiotikaresistens og sygehuserhvervede infektioner? Vi søger en læge til introduktionsstilling i Klinisk Mikrobiologi, med start den 1. november 2025 eller efter nærmere aftale. Om afdelingen: Klinisk Diagnostisk Afdeling (KDA) er en unik og spændende afdeling, der omfatter specialerne Klinisk Biokemi, Klinisk Immunologi, Patologisk Anatomi, og Klinisk Mikrobiologi samt et tværgående Molekylærbiologisk Laboratorium og Infektionshygiejnisk enhed. Alle fire laboratoriespecialer er akkrediterede, og afdelingen har et aktivt og anerkendt forskningsmiljø. KDA betjener både Esbjerg og Grindsted Sygehus samt primærsektoren i det sydvestjyske optageområde fra matriklerne i henholdsvis Esbjerg, Grindsted og Varde – herunder også psykiatrien. Der er i alt ca. 200 medarbejdere i KDA bestående af læger, bioanalytikere/laboranter, akademiske medarbejdere, lægesekretærer og kapelbetjente. Afdelingens mission er at danne fundament for det bedst mulige patientforløb. Vi forventer derfor, at du bidrager aktivt til vores vision om én afdeling med højeste faglighed og begejstrede medarbejdere. I KDA har vi et sæt fælles værdier og leveregler , som danner rammen for samarbejde og arbejdskultur i afdelingen. Disse er forankret i vores daglige praksis og understøtter vores fælles retning. Introvideo til KDA – Klinisk Diagnostisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus Om afsnittet: Klinisk Mikrobiologi er en del af Klinisk Diagnostisk Afdeling, og er ansvarlig for at identificere mikroorganismer, der forårsager infektioner, påvise resistens mod antimikrobielle midler og rådgive om infektionssygdomme og deres behandling. Der er fire speciallæger, herunder en professor og en ledende overlæge, et sekretariat, velfungerende laboratorium og molekylærbiologisk afsnit. Om stillingen: Du vil, under supervision af afdelingens speciallæger, være involveret i en bred vifte af opgaver: Påvisning og artsbestemmelse af mikroorganismer Resistensbestemmelse Rådgivning om rationel brug af antibiotika Vejledning om prøvetagning og tolkning af undersøgelsesresultater Samarbejde på tværs af afdelingens laboratorier og med andre afdelinger for at sikre en effektiv diagnostisk proces Samarbejde med infektionshygiejnen for at minimere risikoen for sygehuserhvervede infektioner Vi tilbyder: En introduktionsstilling på et år En uddannelsesstilling der giver stor viden om infektioner og antimikrobielle midler Uddannelsesprogram der inkluderer deltagelse i mikrobiologiske kurser i samarbejde med KMA Odense Universitetshospital Vagtfri arbejdstid En spændende og udfordrende stilling i et dynamisk miljø Mulighed for at arbejde med state-of-the-art diagnostisk teknologi Mulighed for at forme en del af din tid efter dine interesser og kompetencer Kvalifikationer: Du har en kandidatgrad i medicin og er autoriseret som læge i Danmark Du har gennemført KBU inden startdatoen Du har stor interesse for infektionssygdomme og antibiotikaresistens Du er proaktiv og tager ansvar for dine opgaver Du er god til at formidle kompleks information på en klar og forståelig måde For yderligere information, kontakt KMA ledende overlæge Hanne Thang Vestergaard (Hanne.Thang.Vestergaard) tlf. 2326 5267 eller cheflæge Claudia Irene Stahlberg Bode ( [email protected] , 2041 3053) Ansøgningsfrist er den 25.9.2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d 6.10.2026 Læs mere om Esbjerg og Grindsted Sygehus her. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores