About this role
Vil du have en selvstændig hverdag med teknik, kundekontakt og ny teknologi – og samtidig være en del af en serviceafdeling i udvikling? ABENA søger en engageret og teknisk stærk servicetekniker til Nordjylland , som har lyst til at arbejde med service, reparation og installation af professionelle rengøringsmaskiner og rengøringsrobotter. Robotter fylder stadig mere hos vores kunder, og derfor søger vi en tekniker, der både trives med klassisk fejlfinding og har interesse for den teknologiske udvikling inden for automatiseret rengøring. Om stillingen Som vores nye udekørende servicetekniker får du en selvstændig og alsidig hverdag, hvor størstedelen af dine opgaver løses direkte hos vores kunder i Nordjylland. Vi ser derfor gerne, at du har bopæl i eller omkring Aalborg, så du er tæt på kunderne i dit primære område. Der vil også kunne forekomme opgaver i andre dele af Danmark. Du kører ud fra din egen bopæl og får stillet servicevogn, værktøj og nødvendigt udstyr til rådighed. Du bliver en del af vores tekniske serviceafdeling med værksteder i Kolding og Taastrup og et team på 17 dygtige kolleger, som hjælper hinanden på tværs af landet. Dine primære opgaver Service og vedligeholdelse af professionelle rengøringsmaskiner Installation, indkøring og service af rengøringsrobotter Fejlfinding og reparation hos vores kunder Teknisk rådgivning og vejledning af kunder Planlagte serviceeftersyn og håndtering af reklamationer Dokumentation af udført arbejde Identificering af muligheder for optimering, serviceaftaler og mersalg hos kunderne I perioder opgaver på vores værksted i Kolding Din præcise uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste. Det afgørende er, at du har teknisk forståelse, kan finde fejl og har lyst til at lære nyt. Vi ser gerne, at du: har erfaring som servicetekniker, elektronikfagtekniker, automatiktekniker eller lignende har erfaring med rengøringsmaskiner, robotter, elektronik eller PLC – men det er ikke et krav har en god teknisk forståelse og arbejder struktureret og selvstændigt er nysgerrig på ny teknologi og har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for robotteknologi er serviceminded og trives med den daglige kontakt til kunder taler og skriver dansk og kan begå dig på engelsk har B-kørekort og kan fremvise ren straffeattest er fortrolig med IT og almindelige Office-programmer er ansvarsbevidst, positiv og bidrager til et godt samarbejde i teamet Hos ABENA får du en hverdag med frihed under ansvar, hvor du i høj grad selv er med til at skabe den gode kundeoplevelse. Vi tilbyder bl.a.: Grundig introduktion og oplæring i vores produkter og løsninger Specialuddannelse inden for rengøringsrobotter og rengøringsmaskiner En selvstændig hverdag med stor kundekontakt Servicevogn, værktøj og nødvendigt teknisk udstyr Mulighed for løbende faglig udvikling og efteruddannelse Gode arbejdsforhold med fokus på sikkerhed og kvalitet Et stærkt team med en uformel omgangstone og godt humør Mulighed for at blive en vigtig del af en serviceafdeling i fortsat udvikling Interesseret? Send din ansøgning og CV med relevante bilag snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: Servicechef Henrik Vang Nielsen Tlf. 51 89 63 84 Alle henvendelser behandles fortroligt.