About this role
Vi søger en dygtig snedker eller håndværker, som har lyst til at blive en del af en lille arbejdsplads, hvor håndværk, digital produktion, gode systemer og godt humør hænger tæt sammen. Om reolreol Hos reolREOL laver vi verdens smukkeste reoler. Hver reol bliver tegnet og produceret til den enkelte kunde og skal passe helt rigtigt til væggen, rummet, æstetikken og den måde, den skal bruges på. Vi holder meget af godt håndværk og flotte detaljer, men vi er mindst lige så optagede af det, der ligger bag: gode processer, smarte systemer og en produktion, der hele tiden kan blive lidt bedre. Vi prøver derfor ikke bare at løse den enkelte opgave. Vi prøver også at finde den gode måde at gøre det på næste gang. Vi håber, at du: har en håndværksmæssig baggrund, fx som snedker, tømrer eller lignende har erfaring med CNC og digital produktion har blik for processer, systemer og forbedringer kan arbejde selvstændigt og tage ansvar synes, det er rart at komme hjem til kunder og møde forskellige mennesker bidrager med energi, humor og godt humør i hverdagen Vi kan rigtig godt lide mennesker, der kan noget lidt ud over det forventelige. Måske har du tidligere arbejdet med fotografi, grafik, sociale medier, salg, CRM, kodning, Grasshopper eller noget helt andet. Det er ikke et krav. Vi synes bare, det er spændende, når folk kommer med særlige kompetencer, interesser eller erfaringer, som kan bruges på nye måder. Dine opgaver CNC-produktion, forarbejdning og kvalitetssikring på værkstedet montage hos kunder udvikling og forbedring af produktionsmetoder, arbejdsgange, processer og systemer Praktisk 37 timer om ugen Ca. 60 % værksted / 40 % hos kunder Arbejdstiden kan i høj grad tilrettelægges af den enkelte og kan fx tilpasses aflevering og afhentning af børn. reolREOL Bådehavnsgade 38 2450 København SV Ansøgning: Send os dit CV, gerne sammen med et billede og et par korte linjer om dig selv. CV'et er det vigtigste. Vi vil hellere hurtigt kunne se, hvad du har lavet og hvordan du fremviser det end at læse lange ansøgninger.