Now hiring

Kommunikationsmedarbejder ved Holmens Kirke i København @ Holmens Sogn

DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Brænder du for kommunikation, kirkeliv og kultur? Har du lyst til at formidle aktiviteter i en af Københavns smukkeste kirker midt i byens travle liv? Så er det måske dig, vi søger som ny kommunikationsmedarbejder i Holmens Kirke. Om stillingen Vores dygtige kommunikationsmedarbejder har fået nyt job, så derfor søger vi en ny dygtig og engageret kommunikationsmedarbejder til en 20-timers stilling (evt. med mulighed for forøgelse af timetallet) med tiltrædelse 1. november 2026 eller snarest derefter. Du bliver en del af et team, der arbejder tæt sammen om at synliggøre kirkens kirkelige og kulturelle aktiviteter i både digitale og trykte formater. Du skal blandt andet ● Opsætte og redigere kirkeblad, nyhedsbreve og hjemmeside ● Udvikle og producere analogt informationsmateriale (foldere, nyhedsbreve, plakater, programmer m.m.) ● Varetage kirkens tilstedeværelse på sociale medier - herunder udvikling og produktion. ● Indgå i tæt samarbejde med præster, organister og øvrige medarbejdere samt menighedsrådet ● Aktivere og gennemføre kirkens nyudviklede kommunikationsstrategi, med mulighed for at sætte dit eget præg på den. Vi ønsker os, at du ● Har stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner ● Har redaktionelle og grafiske kompetencer (Canva, InDesign, Edits eller Cap-cut) ● Har erfaring med at producere visuelt indhold, herunder video og foto ● Er selvkørende og initiativrig, og får tingene til at ske ● Trives i en rolle, som samler og løfter flere interne dagsordener på en gang ● Har overblik og sans for struktur ● Har en god målgruppeforståelse. Kirken har mange forskellige brugere af kirken, og de skal alle føle sig set og velkomne ● Har interesse for eller erfaring med kirkelige, musikalske eller kulturelle miljøer, og har lyst til at tage del i det liv og de aktiviteter som kirken udbyder ● Er både kreativ og nysgerrig, men også respektfuld over for eksisterende formater og traditioner ● Trives i et samarbejdende arbejdsmiljø, med tålmodighed for at beslutningsprocesserne både kan trække ud og gå stærkt. Om Holmens kirke Holmens Kirke ligger i hjertet af København omgivet af Christiansborg, Nationalbanken, Børsen og kanalerne. Kirken blev grundlagt 1619 af Chr. IV til gavn for flådens folk. Holmens Kirke fungerer fortsat som Søværnets egen kirke og er samtidig almindelig sognekirke for sognets indbyggere og et stort antal sognebåndsløsere. Derudover er kirken omdrejningspunkt for mange officielle begivenheder. Til kirken er tilknyttet en større engageret personalegruppe, herunder præster, kirketjenere, kirke- og kulturmedarbejder, administration og musikafdeling. Kirken har en stærk klassisk musikprofil med mange koncertaktiviteter gennem hele året. Kirken afholder årligt mere end 60 koncerter og musikalske begivenheder fra kirkens egen internationale orgelfestival til julekoncerter med forskellige kunstnere. Vi tilbyder ● En spændende og alsidig stilling med stor mulighed for at sætte præg på kirkens kommunikation ● En enestående arbejdsplads midt i København ● Et inspirerende arbejdsmiljø med engagerede kolleger og samarbejdspartnere ● Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på 20 timer pr. uge med tiltrædelse 1. november 2026 eller snarest derefter. Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 (Centralorganisationen af 2010) og Organisationsaftale mellem By- Land- og Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker med tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere. Aftalerne kan ses på folkekirkensintranet.dk. Der er uddannelseskrav til stillingen, jf. bl.a. §§ 14-15 i Cirkulære af 12/11 2019 om obligatoriske uddannelseskrav for kirkefunktionærer. Det er en betingelse, at de obligatoriske uddannelseskrav er opfyldt senest 2 år efter ansættelsestidspunktet. Ansøgere, der ikke opfylder de obligatoriske uddannelseskrav, og som derfor skal supplere kompetenceniveauet, vil kunne aflønnes i løngruppe 1 inden for intervallet 350.435 - 442.216 kr. årligt. Ansøgere, der opfylder uddannelseskravene, vil kunne aflønnes i løngruppe 2 inden for intervallet 367.122 – 500.621 kr. årligt. Ud over lønnen ydes rådighedstillæg og OK24-tillæg på hhv. 36.668,28 og 3.654,10 kr. årligt samt 18,4 % i arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag. Alle ovennævnte beløb er i niveau pr. 1. august 2026 ved fuld tid. Løn og tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens arbejdstidsbrøk på 20/37. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem Holmens Sogns Menighedsråd og Kirkekultur.nu Ansættelsen sker med tre måneders prøvetid, og der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet referencer og børneattest. Ansøgning Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge – uanset alder, køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap eller religiøs overbevisning. Holmens Kirke ønsker at fremme mangfoldighed og et inkluderende arbejdsmiljø. Ansøgning skal være modtaget senest d. 1. oktober 2026, kl. 12.00. Ansøgning sendes til kordegn og daglig leder Helle Nygaard på [email protected] Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger. Du kan sende SMS eller mail til kontaktperson for menighedsrådet ved Holmens Kirke Cecilie Alsted på tlf.: 25 46 85 09 eller mail [email protected].

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores