About this role
Få en central rolle i udviklingen af en af Tønders vigtigste samlingspunkter! Har du stærke økonomiske kompetencer, et godt forretningsblik og lyst til at få reel indflydelse? Så har vi en spændende mulighed til dig. Tønderhallerne er i udvikling, og vi søger en økonomichef, der vil være med til at forme den næste del af vores rejse. Du bliver en del af den daglige ledelse sammen med direktøren og salgs-og marketing ansvarlig, og får en central rolle i både den økonomiske styring og den fortsatte udvikling af Tønderhallerne. En arbejdsplads med liv Tønderhallerne er meget mere end idrætshaller. Vi er et levende aktivitets- og oplevelsescenter, hvor idræt, kultur, events, erhvervsliv, turisme og fællesskaber mødes. Hvert år besøger flere hundrede tusinde gæster vores faciliteter, og vi arbejder løbende med nye aktiviteter, partnerskaber og forretningsmuligheder. Vi driver blandt andet idrætshaller, svømmehal, fitnesscenter, café samt møde- og konferencefaciliteter. Din rolle Som økonomichef bliver du en tæt sparringspartner for direktøren og får en bred rolle på tværs af organisationen. Du får blandt andet ansvar for: Budgetlægning og budgetopfølgning Likviditetsstyring og økonomisk overblik Regnskab og rapportering Årsregnskab i samarbejde med revisor Økonomiske analyser og beslutningsoplæg KPI'er og ledelsesrapportering Investerings- og projektøkonomi Kontrakter, forsikringer og tilskud HR- og lønadministration Digitalisering og optimering af arbejdsgange Du bliver samtidig en vigtig medspiller i vores udviklingsprojekter og får mulighed for at identificere nye muligheder for effektivisering, udvikling og sund forretningsdrift. Vi leder efter dig Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse og solid erfaring med økonomistyring. Du er analytisk, struktureret og god til at skabe overblik. Du kan omsætte tal og økonomiske sammenhænge til klare anbefalinger og beslutningsgrundlag. Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og trives med at samarbejde på tværs af organisationen. Det er vigtigt for os, at du har lyst til at udvikle og forbedre – og at du har mod på at sætte dit eget præg på rollen. Du får mulighed for at sætte dit aftryk Vi er en organisation med ambitioner og mange muligheder for udvikling. Du får derfor stor frihed og mulighed for at påvirke, hvordan vi fremover arbejder med økonomi, rapportering, digitalisering og styring. Rollen kan over tid udvikle sig yderligere mod økonomisk ledelse, analyse, forretningsudvikling og strategisk sparring med direktør og bestyrelse. Du bliver med andre ord en vigtig del af den fortsatte udvikling af Tønderhallerne. En arbejdsplads, hvor fællesskabet betyder noget Vi tror på, at en god arbejdsplads også skal være et rart sted at være. Hos os får du blandt andet: Gratis adgang til fitnesscenter og svømmehal Frokostordning Fælles morgenmad Engagerede kolleger og et stærkt fællesskab Stor frihed under ansvar Mulighed for faglig og personlig udvikling Lyder det som dig? Send os din ansøgning og fortæl os, hvem du er, hvad du kommer med, og hvorfor du synes, at Tønderhallerne er interessante. Vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Mads Pedersen på 20691672 . Ansøgningen sendes til [email protected] Vi glæder os til at høre fra dig.