About this role
Tre stillinger i et nyoprettet tværfagligt team Vil du være med til at skabe en skole, som børn og unge har lyst til at møde op i - og hjælpe de elever tilbage, hvor fraværet er blevet en måde at håndtere mistrivsel eller vanskeligheder på? Så er du måske en af de medarbejdere, vi søger til et nyt tværfagligt team med fokus på fremmøde. Vi tror på, at skolefravær er et problem, der ikke kan løses af én faggruppe alene. Det kræver nysgerrighed, stærke relationer og et tæt samarbejde mellem skole, familie og de fagprofessionelle omkring barnet. Derfor etablerer vi et tværfagligt team, hvor forskellige fagligheder arbejder sammen om én fælles ambition: at alle børn og unge oplever sig som en aktiv del af skolens fællesskaber. Hvad kan vi tilbyde: Du bliver en del af et skolevæsen, hvor tværfagligt samarbejde bygger på tillid, fælles ansvar og en grundlæggende tro på, at de bedste løsninger udvikles sammen. Teamet forankres i PPR med en koordinator, og du vil skulle samarbejde tæt med skolens ledelse, skoleafdelingen og familieafdelingen om opgaveløsningen på skolen med et stærkt blik for børn, unge og familiers perspektiver. Vi tilbyder et miljø med store faglige ambitioner og med stor indflydelse på udviklingen af en ny indsats, tæt sparring med engagerede kolleger og mulighed for at være med til at forme fremtidens arbejde med skolefravær i kommunen. Teamets opgave: Teamet skal arbejde både forebyggende, foregribende og indgribende. Vi skal understøtte skolerne i at få øje på de mønstre og dynamikker, der kan føre til bekymrende skolefravær, og samtidig være en aktiv samarbejdspartner, når der skal iværksættes gode handlinger både omkring elever med massivt eller langvarigt fravær skal tilbage til et meningsfuldt skoleliv og i det forebyggende felt. Det betyder, at teamet er tovholder for, sammen med eleven, familien, skolens medarbejdere og jeres tværfaglige kolleger at afdække, hvorfor det at blive hjemme er blevet den bedste løsning for barnet. Med afsæt i denne forståelse, skal vi sammen udvikle løsninger, der giver mening i barnets hverdag og kan forankres i skolens praksis. Vi tror ikke på standardløsninger. Vi tror på lokale løsninger, der udvikles i fællesskab. Hvem søger vi? Vi sammensætter et tværfagligt team og søger derfor medarbejdere med forskellige faglige baggrunde Vi søger både medarbejdere med erfaring fra det socialfaglige område, som har arbejdet tæt sammen med børn, unge og familier, og medarbejdere med erfaring fra skoleverdenen, som har arbejdet med læringsmiljøer, klassefællesskaber, deltagelsesmuligheder og udvikling af skolens praksis. Uanset faglig baggrund er det vigtigt, at du kan facilitere komplekse og skræddersyede forløb, at du har et godt organisatorisk (over)-blik, og at du trives med at stå skulder ved skulder med skoler, familier, børn/unge og forskellige samarbejdsrelationer. Du skal ikke kunne det hele. Det vigtigste er, at du bidrager med en stærk faglighed og lysten til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde. Vi lægger vægt på, at du? går systematisk, struktureret og analytisk til værks og ser barnet som en del af flere fællesskaber har blik for, hvordan både familie, skole og øvrige netværk påvirker barnets muligheder for deltagelse kan skabe perspektivskifte og hjælpe samarbejdspartnere med at få øje på nye handlemuligheder har erfaring med at arbejde undersøgende og ressourceorienteret sammen med børn, unge og familier arbejder ud fra en empowerment-tilgang, hvor løsninger udvikles sammen med dem, de vedrører kan koordinere komplekse forløb og skabe overblik på tværs af mange aktører tager afsæt i eksisterende viden, forskning og erfaring, med henblik på at kapacitetsopbygge skolernes lokale praksis. Vi forventer, at du både kan være en vedholdende og tæt samarbejds- og sparringspartner for skolernes ledelser og en vedholdende procesleder for skolens arbejde med at forbedre egen praksis. Ambition for teamet Vi ønsker ikke alene at hjælpe det enkelte barn tilbage i skole. Vi ønsker samtidig at styrke skolernes kapacitet til at forebygge skolefravær, så erfaringerne fra de enkelte forløb bliver til ny læring og nye handlemuligheder i den lokale praksis. Målet er, at vores indsatser ikke kun skaber forandring for det enkelte barn, men også udvikler de fællesskaber og den praksis, som børnene er en del af. Løn: Efter gældende overenskomst og efter principperne om ny løn. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Birgitte Aagaard, leder af konsulentfunktionerne på PPR, tlf. 3089 7894 Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen". Ansøgningsfrist: 9. oktober 2026 Ansættelsessamtaler: 22. oktober 2026 Arbejdssted: Pædagogik, Læring og Trivsel i Kolding Kommune Adresse: Nicolaiplads 6, 6000 Kolding Arbejdstid: 37 timer Ansættelsestidspunkt: 1. december 2026 Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det. Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk