About this role
Har du hænderne rigtigt skruet på, og trives du med en praktisk og varieret arbejdsdag? Hos DAV NORDIC bliver du en del af et montagesjak, der arbejder med løsninger, som bidrager til trafiksikkerheden på de danske veje. DAV NORDIC er markedsledende inden for trafiksikkerhed og støjdæmpende løsninger på de danske veje samt salg og montage af master i hele Danmark. Vi søger nu en engageret og ansvarsbevidst montør til vores afdeling i Silkeborg. Vi er omkring 90 kolleger fordelt på vores afdelinger i Silkeborg, Bjæverskov, Frederikssund og Sverige. I Silkeborg bliver du en del af et stærkt team på 7 montører, som glæder sig til at byde dig velkommen. Om jobbet Som montør hos DAV NORDIC får du en alsidig arbejdsdag med montage af forskellige produkter og løsninger inden for vores forretningsområder. Du møder som udgangspunkt ind i Silkeborg, hvor du sammen med din faste makker eller dit montagesjak gør bilen klar med materialer, værktøj og det nødvendige udstyr. Herefter kører I ud til dagens opgaver, primært i Jylland. Stillingen er på daghold, og arbejdet tilrettelægges som udgangspunkt som en 4-dages arbejdsuge. Da opgaverne udføres forskellige steder, skal der forventes en vis fleksibilitet i forhold til arbejdstider. Du tilbydes: Attraktiv løn og gode ansættelsesforhold 4-dages arbejdsuge Fast makker og et stærkt montørteam Gode muligheder for faglig udvikling En arbejdsplads med fokus på kvalitet, sikkerhed og ordentlighed Et job i en veletableret, danskejet virksomhed med mere end 90 års erfaring Om dig Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det afgørende. Du har måske erfaring fra entreprenør- eller vejbranchen eller har tidligere arbejdet som montør, smed, mekaniker, håndværker eller lignende. Erfaring med etablering af vejafspærringer vil være en fordel, men det vigtigste er, at du: Har et godt praktisk håndelag Leverer et godt stykke arbejde, går op i kvalitet og altid har fokus på sikkerheden Trives med at arbejde udendørs og på forskellige lokationer Er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstider Kan bevare overblikket, også når der er travlt Trives med at arbejde tæt sammen med en fast makker Bidrager positivt til samarbejdet og den gode tone Det vil være en fordel, hvis du er i besiddelse af følgende: Kørekort kategori B+C+CE Krancertifikat kategori D Vejen som Arbejdsplads (VSA) trin 1 eller 1+2 Pas På På Banen Truckcertifikat Manglende certifikater er ikke afgørende. Det vigtigste er din indstilling, dit engagement og din lyst til at lære. Spørgsmål og ansøgning Eventuelle spørgsmål til stillingen kan stilles til Christian Lykke Frost på telefon 54 34 33 24. Ansøgning sendes til [email protected] . Mærk ”Montør + navn” i emnefeltet Vi glæder os til at høre fra dig! Der vil løbende blive afholdt samtaler indtil stillingen er besat. Tiltrædelse hurtigst muligt.