About this role
Maskinarbejder/Værktøjsmager til aftenhold 4-dages arbejdsuge · mandag–torsdag · 34 timer · løn for 37 timer Vil du have mere frihed i hverdagen, arbejde med avanceret værktøjsfremstilling og være en del af et fagligt stærkt team? Hos Röttgers Værktøj A/S i Odense søger vi en dygtig og erfaren maskinarbejder, industritekniker eller værktøjsmager til vores aftenhold. Du arbejder 34 timer fordelt på fire dage, mandag til torsdag, men får løn for 37. Det betyder fri hver fredag og 3 dages weekend hver uge. Et job for dig, der kan lide faglige udfordringer Vi er en moderne værktøjsvirksomhed med en stor og alsidig maskinpark. Vi løser krævende opgaver inden for specialværktøjer og præcisionsbearbejdning for både danske og internationale kunder — blandt andet CERN og Grundfos — og laver desuden opgaver til rumfartsindustrien. Du får en hverdag med tekniske og varierende opgaver, ofte i små serier og på specialemner, hvor din faglighed og præcision gør forskellen. Vi forestiller os, at du: Er uddannet maskinarbejder, industritekniker eller værktøjsmager Har erfaring med CNC-fræsning Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver Har fokus på kvalitet, præcision og godt håndværk Trives med teknisk krævende og varierende opgaver Har lyst til at udvikle dine kompetencer Vi tilbyder 4-dages arbejdsuge, mandag–torsdag — 34 timer, løn for 37 Fri hver fredag og 3 dages weekend hver uge Moderne CNC-maskiner og en alsidig maskinpark Varierende opgaver med små serier og specialemner Stor selvstændighed og ansvar Gode kolleger og en uformel omgangstone En virksomhed med mere end 50 års erfaring inden for avanceret værktøjsfremstilling Arbejdssted Röttgers Værktøj A/S, Rugårdsvej 433, 5210 Odense NV Sådan søger du Send din ansøgning til [email protected] — vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til René på 53 65 21 15. Læs mere om os på www.roettger.dk