Now hiring

Dyrepassere til barrierestald @ Ellegaard Göttingen Minipigs

Slagelse, Zealand, DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Har du lyst til at arbejde med minigrise hver dag og blive en del af et fagligt stærkt team, hvor dyrevelfærd og samarbejde er vigtige omdrejningspunkter? Hos Ellegaard Göttingen Minipigs søger vi flere uddannede dyrepassere og/eller landmænd til vores barrierestalde i Dalmose. Som dyrepasser hos os skal du have lyst til at tage ansvar, arbejde tæt sammen med gode kolleger, bidrage til vores høje kvalitet samt sikre fokus på dyrenes trivsel og velfærd. Hvem er vi? Ellegaard Göttingen Minipigs er globalt førende inden for avl og salg af Göttingen Minipigs til biomedicinsk forskning, og vi tilbyder også research services til vores kunder inden for pharma, CRO og universiteter. Vores arbejde bidrager til udviklingen af sikre og effektive lægemidler, og vi arbejder hver dag ud fra vores værdier: Dyrevelfærd, Kvalitet, Respekt og Samarbejde. Som en del af vores dyrepasser-team får du tæt samarbejde med dine kolleger, som også omfatter dyrlæger og andre faggrupper på tværs af organisationen. Dine opgaver Du bliver en vigtig del af den daglige drift og kommer blandt andet til at arbejde med: Pleje og pasning af minigrise i alle aldre Socialisering og berigelse af dyrene Rengøring og vask af staldrum Indsamling og registrering af data Almindeligt vedligehold af staldfaciliteter Andre praktiske opgaver i den daglige drift Deltagelse i forskningsrelaterede aktiviteter efter interesse og kvalifikationer Nogle dage følger planen. Andre dage kræver, at vi i højere grad hjælper hinanden, skifter fokus og løser de opgaver, der opstår. Derfor søger vi kolleger, der trives i en hverdag, hvor der er noget at se til, og hvor vi løfter i flok. Hvem er du? Du er uddannet dyrepasser eller landmand. Det er et lovkrav for stillingen. Derudover ønsker vi, at du: Er ansvarsfuld og omhyggelig Trives med både selvstændige opgaver og teamwork Har en positiv tilgang til samarbejde Er fleksibel og bevarer overblikket, når der er travlt Er fortrolig med IT Har en god fysik og lyst til et aktivt arbejde Gerne har nogle års arbejdserfaring Gerne har kursus i forsøgsdyrskundskab, men det er ikke et krav Det vigtigste for os er, at du har den rette faglige baggrund, tager ansvar for dine opgaver og har lyst til at bidrage til et godt samarbejde i teamet og med øvrige kollegaer. Hos os får du: Grundig oplæring og støtte i din opstart En spændende arbejdsplads med høje faglige standarder Et godt tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på både dyrs og menneskers trivsel Dygtige og hjælpsomme kolleger Fuldtid eller deltid – hvad der passer dig bedst Weekendvagt cirka hver 5. weekend samt helligdagspasning Løn efter kvalifikationer Pensionsordning og sundhedsforsikring Faglige og sociale arrangementer Fælles frokostordning Vigtigt at vide Arbejdet foregår i lukkede barrierestalde, hvor der gælder særlige krav til hygiejne og smittebeskyttelse. Du skal derfor dagligt følge adgangs- og baderegler. Hverken du eller andre i din husstand må holde grise eller have kontakt til grise. Hvis du har kontakt med grise, skal du kunne fremvise en negativ MRSA-test, før du kan starte hos os. Praktisk information Arbejdsstedet er Dalmose ved Slagelse. Der er ikke mulighed for offentlig transport til arbejdsstedet, så det er nødvendigt at have egen transport. Tiltrædelse er snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte staldleder Anders Aaskov på telefon 40 60 64 82. Ansøgning Ansøg senest 27. september via Jobindex QuickApply . Upload CV, motiveret ansøgning samt relevante eksamens- og kursusbeviser. Vær opmærksom på at vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores