Now hiring

Medhjælper til grandækning @ Varde Kirkegårde

Varde, South Denmark, DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Tidsbegrænset ansættelse fra mandag den 5. oktober til og med fredag den 4. december 2026 Har du grønne fingre og lyst til at arbejde udendørs i efteråret? Varde Kirkegårde søger en medhjælper til årets grandækning på vores kirkegårde. Opgaverne Grandækningen er en af efterårets store opgaver på kirkegårdene. Du bliver en del af det faste kirkegårdshold og skal blandt andet: • rydde gravsteder for visne planter, blade m.m. • lægge gran på gravstederne, så de står pæne og velholdte hen over vinteren • hjælpe med transport og håndtering af gran og haveaffald Du får en grundig introduktion til arbejdet, og du arbejder sammen med erfarne kolleger. Vi forventer, at du • har sans for planter og et godt øje for detaljen • kan lide fysisk arbejde og ikke har noget imod at være ude i al slags vejr • er mødestabil og kan være med i hele perioden • møder pårørende med ro og respekt Erfaring med grandækning eller andet grønt arbejde er en fordel, men ikke et krav. Vi tilbyder • et tidsbegrænset job i smukke, rolige omgivelser • et hyggeligt og hjælpsomt kirkegårdshold Arbejdstid og løn Arbejdstiden er mandag–torsdag kl. 7.00–15.00 og fredag kl. 7.00–12.00. Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gartnere og gartneriarbejdere på kirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Overenskomsten kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk . Lønnen svarer til 29.000 kr. om måneden på fuld tid. Ansøgning Send en kort mail med lidt om dig selv til [email protected] , eller ring til kirkegårdsassistent Jane Lebeck Lund på mobil 23 39 03 04 . Jane svarer også gerne på spørgsmål om stillingen. Vi ansætter, så snart vi har fundet den rette, så send gerne din mail hurtigst muligt.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores