Now hiring

Faste vikarer søges til Botilbuddet Vester Hassing @ www.aalborg.dk

DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du være med til at skabe tryghed, genkendelighed og meningsfulde hverdage for mennesker med udviklingshandicap? Hos Botilbuddet Vester Hassing søger vi faste vikarer, der ønsker mere end blot at tage en arbejdstid i ny og næ. Vi søger dig, som har lyst til at blive en kendt og stabil person i borgernes hverdag og være en del af et fagligt fællesskab, hvor relationer og kontinuitet er en vigtig del af kvaliteten i vores arbejde. Det særlige ved at være fast vikar hos os Vi ved, at gode relationer skaber tryghed for borgerne. Derfor bliver du tilknyttet 1-2 faste grupper, så du får mulighed for at lære borgerne, deres behov, kommunikation og hverdagsrytmer godt at kende. Det giver: større tryghed og genkendelighed for borgerne bedre mulighed for at skabe meningsfulde relationer et stærkere fagligt fundament for dine indsatser et tættere samarbejde med de faste medarbejdere en arbejdsdag, hvor du føler dig hjemme og kender opgaverne Om botilbuddet Botilbuddet Vester Hassing består af 30 boliger fordelt på fem grupper. Her bor voksne mennesker med udviklingshandicap og forskellige støttebehov. Borgerne kan blandt andet have: motoriske og kognitive funktionsnedsættelser autismespektrumforstyrrelser og andre dobbeltdiagnoser begrænset eller manglende verbalt sprog Vi arbejder derfor helhedsorienteret med både kommunikation, relationer, pleje, trivsel og udvikling. Vi søger dig, der: er nysgerrig på mennesker og ønsker at forstå det, der ligger bag adfærd kan møde borgerne med ro, tydelighed og respekt har lyst til både pædagogiske opgaver og plejeopgaver er ansvarlig og mødestabil trives med samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet Erfaring inden for udviklingshandicap- eller autismeområdet er en fordel, men ikke et krav. Vores faglige tilgang Vi arbejder ud fra en recoveryorienteret rehabiliterende tilgang, hvor borgernes ønsker, ressourcer og livskvalitet er omdrejningspunktet for vores indsatser. Samtidig arbejder vi med LA2U som fælles fagligt fundament. Det betyder, at vi har fokus på: forebyggelse forståelse af adfærd fælles refleksion ro, tryghed og gode relationer Du vil få introduktion og støtte til vores faglige metoder. Vi tilbyder: Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel Fast tilknytning til 1-2 grupper Grundig oplæring Et stærkt kollegialt fællesskab Mulighed for dag-, aften- og weekendvagter En arbejdsplads præget af høj faglighed, humor og omsorg Botilbuddet ligger i naturskønne omgivelser i Vester Hassing. Da busforbindelserne er begrænsede, er det en fordel at have adgang til egen bil. Vi glæder os til at høre fra dig. Praktisk Startdato: Omkring den 1. november 2026 – gerne tidligere Ansøgningsfrist: Den 24. september 2026 Samtaler: Forventes afholdt den 8. oktober 2026 Kontakt mellem kl. 08.30-15.00: Assisterende leder Sussi Jakobsen tlf. 25207146 Der indhentes straffeattest og reference før ansættelse. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem KL og relevant organisation. Send ansøgning Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang. Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap. Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores