About this role
I Hjerteafdelingen søger vi to lægesekretærer/SAK’er til faste stillinger Er du skarp til koordinering, trives med patientkontakt og elsker at være omdrejningspunktet, der får det hele til at glide? Så har vi jobbet til dig. Vi søger to nye kolleger til vores fantastiske sekretærgruppe. Begge stillinger omfatter opgaveløsning på tværs af Hjerteafdelingens matrikler på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Du vil få en varieret hverdag med opgaver i både ambulatorier, sengeafsnit og administrative funktioner, hvor samarbejde, fleksibilitet og fælles opgaveløsning er en naturlig del af hverdagen. Hvem er vi? Vi er et dedikeret team af 26 lægesekretærer, der arbejder på tværs af sengeafsnit, dagafsnit og ambulatorier. Flere af os løser opgaver på tværs af funktionerne og sætter pris på en afvekslende hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver. Vi arbejder som én samlet sekretærgruppe på tværs af Hjerteafdelingens matrikler og hjælper hinanden på tværs af funktioner og lokationer. Det giver både faglig bredde, stærkt kollegaskab og mulighed for at udvikle nye kompetencer. Hvad tilbyder vi? En arbejdsplads, hvor trivsel, godt humør og samarbejde er i fokus. Grundig introduktion og oplæring Positive og imødekommende kolleger. Spændende og varierede arbejdsopgaver på tværs af afdelingens funktioner. Mulighed for faglig udvikling og specialisering. Medindflydelse på udviklingen af administrative arbejdsgange. Mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde efter aftale. Hvem er du? Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator. Trives med at koordinere og sikre kvalitet i den administrative del af patientforløbet. Har et godt overblik, også når tempoet er højt. Er god til patientkontakt og skaber tryghed gennem din kommunikation. Trives med samarbejde på tværs af matrikler, funktioner og faggrupper. Har en positiv indstilling og en god portion humor. Bidrager aktivt til et godt kollegialt fællesskab. Ser det som en selvfølge at hjælpe kolleger og tage ansvar for den fælles opgaveløsning. Klar til at blive en del af holdet? Send os din ansøgning senest 24.09.2026 – vi glæder os til at høre fra dig. Har du spørgsmål? Du er meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Pernille Lund Andersen på telefon 21 38 09 69. Løn- og ansættelsesvilkår Efter gældende overenskomst og efter nærmere aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Stillinerne er på 30-37 timer ugentligt med tiltrædelse efter aftale. Det handler om liv Om at redde og forbedre dem. Vi skaber livskvalitet for både patienter og medarbejdere på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Vores akuthospital i København er en grøn oase i historiske rammer, der pulserer med byens liv og mangfoldighed. Vi stræber efter at give alle borgere lige adgang til sundhed, uanset deres baggrund. Som en del af hospitalet indgår også Psykiatrisk Center København og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, og vi tilbyder derfor et sammenhængende sundhedstilbud, hvad enten man skal have behandlet en fysisk eller psykisk sygdom. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi udvikler og deler ny viden. Et miljø, hvor vi står klar med ekspertise og omsorg hele døgnet – og hvor forskning og behandling er tæt forbundet for at sikre den bedste behandling. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv.