Now hiring

Sygeplejerske søges til sjældent udbudt stilling på Lungemedicinsk senge-afsnit, Amager @ Region Hovedstaden

DenmarkOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vi søger en sygeplejerske med start 1. november eller efter aftale. Søger du nye udfordringer og vil være en del af et fantastisk arbejdsmiljø? Så læs mere herunder. Hvem er vi? Vi er Amager Hospitals lungemedicinske sengeafsnit. Vores lungemedicinske afsnit er en del af Afdeling for Lunge-, Hormon- og Stofskiftesygdomme på Amager og Hvidovre Hospital, og vores patientgruppe er primært indenfor de lungemedicinske og endokrinologiske specialer. Vores patientgruppe har også ofte andre kroniske lidelser, hvilket sikrer en spændende hverdag med kompleks sygepleje og mulighed for oparbejdelse af alsidig viden indenfor den interne medicinske patient og samarbejde med primær sektor. Amager Hospital er et nærhospital for Amagers borgere, og vores overordnede mål er at tilbyde vores patienter gode patientforløb præget af kompetent behandling af høj kvalitet, kontinuitet, højt informationsniveau og stor opmærksomhed på de menneskelige aspekter, der følger med sygdom. Vi giver vores medarbejdere gode ansættelsesforløb med anerkendelse af, og respekt for, den enkeltes faglighed og kompetencer, indflydelse på egne arbejdsforhold og udviklingsmuligheder i et stærkt uddannelsesmiljø. Ansættelsesforløbet forankres allerede fra begyndelsen i en grundig generel introduktion til Amager Hospital –samt et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb for den enkelte medarbejder_._ Vi tilbyder: Et afsnit med plads til at være ny (uanset om du har erfaring eller ej), og hvor det er legitimt at få sagt fra og til. Et tilrettelagt introduktionsprogram udarbejdet ud fra din individuelle erfaring og behov. Mulighed for at tilegne dig kompetencer i kompleks behandling af lungesyge patienter, bl.a. NIV- og high flow behandling samt bred viden inden for intern medicin. En mentor, der i samarbejde med den assisterende oversygeplejerske sikrer kontinuitet i dit introduktionsforløb samt afholder samtaler, supervision og refleksion med dig for at understøtte din læring og udvikling i afsnittet. Et arbejdsmiljø, vi er oprigtig stolte af, som vi prioriterer højt, og som vi alle sammen værner om. Medicinsk sengeafsnit/Akut medicinsk tillæg fra 1. dag af din ansættelse. Start i sygeplejen, Godt på Vej i Sygeplejen og Lungemedicinsk specialekursus er blot nogle af de kurser vi tilbyder. Mulighed for at blive ressourceperson med mulighed for at lære fra dig og højne udviklingen i afdelingen. En synlig, nærværende og dedikeret ledelse. Sparring med både yngre og ældre kollegaer, læger, MAT sygeplejerske, udviklingssygeplejerske, AMIR, TR og leder, så du aldrig står alene. Et afsnit, der har skabt og tror på mottoet ”én gang Ama’r, altid Ama’r”. En personalegruppe, der sætter pris på at grine sammen, være sociale udenfor arbejdet og passe på hinanden på arbejdet. Stort fokus på at øge vores viden og faglighed ved skemalagt undervisning hver onsdag med stor indflydelse på indholdet og desuden ofte 15 faglige minutter om formiddagen med cases, quizzer og meget andet. Et rummeligt afsnit med plads til at være den, man er. Om dig forventer vi, at du: Vægter humoristiske og fagligt kompetente kollegaer. Er god til at prioritere dine opgaver i samarbejde med dine kollegaer (og ellers bliver du det). Motiveres af en hverdag præget af spændende og fagligt udfordrende opgaver. Er en god kollega og trives med at indgå i et fællesskab, hvor vi løfter i flok. Vil være en del af og være med til at bevare vores gode arbejdsmiljø. Vil gerne lære nyt og udvikle dig som sygeplejerske. Elsker at grine, også i travle vagter – for det gør vi meget. Er empatisk og har og en positiv tilgang til dit arbejdsliv og kan matche vores værdier: rummelighed, ansvarlighed, faglighed. Har kendskab til Sundhedsplatformen, men absolut ikke et krav. Praktiske oplysninger Du er mere end velkommen til at kigge forbi afsnittet eller kontakte oversygeplejerske Tobias Augustsson på e-mail: [email protected] og telefon 2929 3614 eller assisterende oversygeplejerske Maria Hedam på e-mail [email protected] og telefon 2845 8111. Stillingen er 37 timer ugentligt eller efter aftale, i skiftende vagter. Der er mulighed for at vælge at arbejde hver 2. eller hver 3. weekend á 8 timer pr. vagt. Hvis man arbejder hver 3. weekend, vil man have en kvartalsweekend pr. 12. uge. Ansøgningsfrist: søndag den 13.09.2026 Ansættelsessamtaler afholdes: fredag den 18.09.2026 Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, med lønindplacering som sygeplejerske uden specialuddannelse. Dine kommende kollegaer glæder sig meget til at møde dig! Fakta Jobtype Sygeplejerske Arbejdssted Amager og Hvidovre Hospital Arbejdstid 37 timer Jobnummer 270352 Ansøgningsfrist 13-09-2026 Kontakt os Tobias Augustsson Phone Mobile phone Phone Mobile phone Phone Mobile phone Phone Telephone Mobile phone Det handler om liv Om at bringe liv til verden, om at redde liv og forbedre livskvalitet. På Amager og Hvidovre Hospital er der plads til dine ambitioner. Vi er eksperter i folkesygdomme og kan samtidig tilbyde højt specialiseret behandling til mennesker med sjældne sygdomme. Som en del af hospitalet indgår også tre psykiatriske centre, og vi tilbyder nu et endnu stærkere, sammenhængende sundhedstilbud inden for både somatik og psykiatri. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi udvikler og deler ny viden. Et miljø, hvor vi står klar med ekspertise og omsorg hele døgnet. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Fakta Amager og Hvidovre Hospital er et af landets største akuthospitaler Hospitalet har mere end 6.500 ansatte, som arbejder på flere forskellige matrikler Psykiatrisk Center Sct. Hans, Psykiatrisk Center Glostrup og Psykiatrisk Center Amager er en del af Amager og Hvidovre Hospital Ansættelsesområde Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder. Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside. Startløn for overenskomstansatte Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startlønnen på regionens hjemmeside

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores