Now hiring

Tilkaldevikarer til Margueritten @ Region Hovedstaden

DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Hej! Vi er 12 børn mellem 6 og 16 år, som bor sammen på Margueritten i Snekkersten. Vi er meget forskellige, og vi har alle udviklingshandicap og forskellige tillægsdiagnoser. Derfor har vi brug for lidt ekstra hjælp i vores hverdag. Vi har brug for en voksen tæt på os hele dagen. En, der kan hjælpe os med alt fra at spise og komme i bad til at lege, lære nye ting og være sammen med os, når vi har brug for en tryg hånd. Nogle dage har vi brug for ro og struktur, og andre dage har vi masser af energi og lyst til sjov og ballade. Selvom vi har brug for hjælp, er vi stadig børn ligesom alle andre. Vi elsker at grine, lege, høre musik, tage på ture, være kreative og opleve nye ting. Vi kan meget mere, end man måske lige tror – især når vi har en voksen ved vores side, som tror på os og hjælper os på vej. Måske er det dig, vi leder efter? Vi håber, at du har lyst til at lære os at kende og være med til at skabe en tryg, forudsigelig og sjov hverdag. Vi bliver ekstra glade, hvis du: møder os med tålmodighed, nærvær og nysgerrighed. kan bevare roen – også når vi har det svært. kan dokumentere vores udvikling og arbejde fagligt med pædagogiske mål. Det fortæller de voksne, at du også skal vide De voksne siger, at du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor man hjælper hinanden og deler viden. Du får en grundig introduktion, løbende supervision og faglig sparring fra både kolleger, en faglig koordinator og et tværgående specialteam. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er fokus på både børnenes trivsel og et godt arbejdsmiljø, og hvor du får mulighed for at udvikle dine pædagogiske kompetencer. Som tilkaldevikar er du timelønnet, og vælgder derfor selv hvornår og hvor meget du ønsker at arbejde. Hvis du spørger os... ... så håber vi bare, at du har lyst til at være en vigtig voksen i vores liv. En, der kan se muligheder frem for begrænsninger, glæde sig over de små fremskridt sammen med os og være med til at give os en tryg og meningsfuld hverdag. Vi glæder os til at møde dig. Hilsen alle os børn på Margueritten ------------------------------------------------- Der indkaldes løbende til samtaler. Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til FOA og SLs døgnoverenskomst for enten omsorgsmedhjælper, socialpædagog, social og sundhedshjælper eller social og sundhedsassistent samt lokale tillæg. I forbindelse med din ansættelse, vil der blive indhentet reference og børne- og straffeattest. Region Hovedstaden er røgfri i hele arbejdstiden. Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer derfor alle til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. Vi opfordrer derfor til, at du ikke har alder og billede på dit CV. Det handler om liv Om at skabe livskvalitet, forstå og forandre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed, hvor du kan udvikle dig fagligt. Det handler nemlig også om dit liv. Om at arbejde et sted med høj specialisering og stærke vidensmiljøer - et sted hvor du gør en forskel for mennesker. I Den Sociale Virksomhed arbejder vi med mennesker med handicap, psykisk sygdom og sociale problemer. De har behov for din indsats for at have en hverdag med høj livskvalitet og mulighed for udvikling. Vil du være med? Virksomheden har ansvar for at drive og udvikle 19 bo-, dag- og behandlingstilbud Tilbuddene er højt specialiseret indenfor specialundervisning og socialområdet Beskæftiger ca. 1.900 medarbejdere og har et årligt budget på ca. 1,3 mia. kr. Tilbuddene ligger forskellige steder rundt om i Region Hovedstaden. Ansættelsesområde Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder. Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside. Startløn for overenskomstansatte Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startlønnen på regionens hjemmeside

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores