About this role
Vil du varetage en nøglerolle i opbygningen af strategisk sourcing for direkte indkøb af mekanik i en højteknologisk virksomhed? Weibel er på en markant vækstrejse, og vi søger derfor efter en Category Manager til en nyoprettet stilling med ansvar for vores mekanik kategorier. Du bliver en del af et kompetent og dynamisk team, der består af 10 dygtige, erfarne kolleger der er med til at supportere væksten og skalering af vores indgående supply chain. Du vil arbejde tæt sammen med udvikling, produktion, test, kvalitet og indkøb, og du får en vigtig rolle i at sikre robuste og skalerbare løsninger i vores supply chain. Du vil derudover spille en stor rolle i udviklingen af category management i Weibel og optimeringen af vores leverandørportefølje. Passion for strategisk indkøb, forhandling og kategoristyring Som Category Manager bliver din primære opgave at professionalisere og optimere vores direkte indkøb på tværs af flere mekanik kategorier. Der vil være stor selvstændighed til at sætte retningen, drive optimeringer, forhandlinger og implementere strategier. Dine primære ansvarsområder vil være: Udvikle og implementere kategori/sourcing-strategier og eksekvering Drive og facilitere forhandlinger af kontrakter med underleverandører Drive besparelses initiativer og opnå dokumenterede besparelser Drive optimeringsprojekter på tværs af organisationen Godkende nye leverandører og konsolidere indkøb med øget forhandlingsstyrke og minimering af risiko Bidrage til at opbygge en stærk forhandlingskultur i organisationen Om dig Du har kommerciel erfaring med en uddannelse som Cand.merc./HD – gerne inden for indkøb eller supply chain – eller uddannelse indenfor mekanik. Du er en stærk og vedholdende forhandler, der trives med at skabe resultater gennem komplekse forhandlinger. Du tager initiativ og har et ønske om at være med til at bygge processer i samarbejde med andre, både i dit team og i resten af organisationen. Dette job er til dig, der er analytisk stærk og som trives med at skabe langsigtede resultater og gode leverandørsamarbejder. Som person er du proaktiv, målrettet og får ting til at ske. Du skal samtidig have erfaring med at navigere i en virksomhed, hvor ambitionerne er store, og hvor vi sammen skal skabe fundamentet og processerne for fremtiden. For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du kan skabe struktur i en kompleks hverdag, og kan kommunikere med forståelse for forskellige målgrupper, mundtligt som skriftligt, på både dansk og engelsk. Om Weibel Weibel er en dansk, familieejet højteknologisk virksomhed, der udvikler og producerer avancerede radarsystemer til kunder over det meste af verden. Med in-house produktion i Allerød har vi fuld kontrol over hele værdikæden – fra udvikling til produktion, test og installationer hos kunden. Vi går ikke på kompromis med kvalitet og er stolte af det, vi leverer. Dit nye team er en del af Weibels samlede produktionsafdeling, som i dag består af 180 medarbejdere, der beskæftiger sig med alt fra indkøb, planlægning, lager, elektronikproduktion, mekanikproduktion til radarmontage. Ansøgning og kontakt Søg venligst jobbet via vores hjemmeside. Har du spørgsmål inden da, er du meget velkommen til at kontakte Director, Strategic Sourcing, Jacob Remy Høybye. Ansøgningsfristen er den 16. september 2026. Vær opmærksom på, at jobbet forudsætter en ren straffeattest. Vi glæder os til at høre fra dig. Bliv en del af en dansk virksomhed Weibel Scientific A/S er en danskejet ingeniørvirksomhed i kraftig vækst. Vi udvikler og producerer højteknologiske radarer til brug i bl.a. rumforskning, flyindustri, forsvar samt beskyttelse af kritisk infrastruktur. Vi er verdensførende inden for udvikling af Doppler-radarer og har siden vores etablering i 1977 leveret flere end 4.500 state-of-the art radarer til mere end 40 lande. Vores hovedkvarter ligger i Allerød og beskæftiger knap 600 medarbejdere. I Weibel kan du se frem til et spændende og udfordrende job i en dynamisk og fremtidsorienteret virksomhed med in-house produktion og højteknologisk udvikling. Læs også meget mere om os på vores hjemmeside .