About this role
Vil du have en central rolle i en lille, specialiseret enhed med stor international betydning? ATP-materielkontrollen søger en faglig leder, der vil være med til godkendelse af kølebiler og trailere til fødevaretransport. Du får en spændende hverdag med gode kolleger, tæt samarbejde med branchen og internationalt netværk. Hvad er ATP-Materielkontrollen? ATP-Materielkontrollen er forankret hos Teknologisk Institut i Taastrup og varetager områder under Fødevarestyrelsen. Vi administrerer den internationale ATP-konvention – FN's traktat om transport af letfordærvelige fødevarer. Konventionen omfatter over 50 medlemslande og fastlægger de tekniske krav til udstyr, kølebiler og trailere, der anvendes til transport af fødevarer over landegrænser. Vi udsteder de lovpligtige ATP-certifikater, certifikatplader og mærkning, og vores arbejde er med til at beskytte folkesundheden og reducere madspild globalt. Du kan læse mere om ATP materielkontrollen her: https://www.atpfood.dk/ Et team med solid erfaring Du bliver en del af et team, der tilsammen har mange års erfaring med teknisk sagsbehandling, syn og international regelfortolkning. Her er kort vej til sparring, og du får en grundig oplæring – bl.a. gennem synsture i marken, hvor du møder både kolleger og kunder i øjenhøjde. Du starter altså ikke fra nul, men bygger videre på et solidt fundament. Din rolle Som faglig leder får du det overordnede faglige ansvar for kontrollens arbejde. Det betyder bl.a.: Kvalitetssikring – dokumenter og sikre procedure for overholdelse af ATP-lovgivningen Faglige beslutninger – du træffer de endelige afgørelser, også i komplicerede sager Regelfortolkning – du sætter dig i spidsen for at forstå og anvende ATP-lovgivningen og teknisk dokumentation Auditering – planlægning og gennemførelse af audits af godkendte prøvestationer Kundedialog – faglige drøftelser med vognmænd og kunder International repræsentation – deltagelse i FN-møder, arbejdsgrupper og det danske ATP-udvalg, i samarbejde med Fødevarestyrelsen Udvikling – test og implementering af nyt digitalt certifikatprogram samt løbende procesoptimering Økonomistyring – sikre den løbende budgettering, ressourceallokering og økonomiske opfølgning Din profil Det er ikke afgørende, at du har en bestemt uddannelse, men det er vigtigt, at du kan sætte dig ind i de tekniske områder og kvalitetssikringen i arbejdet. Derudover forestiller vi os, at du: Er struktureret og dokumentationsstærk Er en tydelig og saglig beslutningstager Trives med at læse og fortolke komplekse lovtekster og tekniske standarder Har tålmodighed til langsommelige, internationale processer Kommunikerer professionelt på engelsk og dansk. Kendskab til termodynamik er en fordel men ikke et krav. Du er desuden omhyggelig, detaljeorienteret og arbejder selvstændigt. Vi tilbyder En unik faglig rolle i Danmarks eneste ATP‑materielkontrol – med direkte indflydelse på fødevaresikkerhed i over 50 lande Grundig oplæring i samarbejde med et erfarent og velfungerende team En hverdag med både teknik, lovgivning og kundekontakt, hvor du ser konkrete resultater af dit arbejde Et stabilt og fagligt stærkt miljø på Teknologisk Institut med adgang til specialister på tværs af organisationen. Stillingen er normeret til ca. 30 timer om ugen. Men arbejdstiden kan aftales individuelt. Du bliver en del af Teknologisk Institut På Teknologisk Institut arbejder vi for at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne og bæredygtighed gennem forskning, innovation og specialiseret rådgivning. Vi er en selvejende, almennyttig GTS-organisation med over 1100 engagerede eksperter og specialister. Her bliver du en del af en arbejdsplads præget af høj faglighed, stor tværfaglighed og et stærkt engagement i at skabe konkrete løsninger på samfundets og virksomhedernes udfordringer. Ansøgning og kontakt Har du spørgsmål til stillingen, Centerchef, Dennis Brandborg Nielsen, telefon 7220 1904 [email protected] Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 1. oktober 2026. Forventet proces for samtaler Sæt gerne allerede nu kryds i kalenderen. Vi forventer at afholde 1. samtaler d. 2. oktober. Ansøgningsfrist: d. 1. oktober 2026 Lokation: Taastrup