About this role
Brænder du for at tegne, har du en kreativ tankegang og lidt teknisk snilde? Så er du måske vores næste teknisk designer elev! Hos LINAK brænder vi for at uddanne mennesker, og lige nu står vi og mangler en ny elev inden for teknisk design med speciale i industriel produktion, med forventet opstart i februar 2027. Som elev hos LINAK A/S bliver du en del af en international virksomhed med plads til ambitioner og personlig udvikling. Gennem uddannelsen veksler du mellem praktik hos LINAK og skoleforløb på erhvervsskolen Rybners i Esbjerg eller Aarhus TECH. Hos LINAK er uddannelsen bygget op som en turnusordning, hvor du under din elevtid kommer rundt i forskellige afdelinger. De primære afdelinger vil være udviklingsafdelinger, men du vil også sporadisk have opgaver fra andre afdelinger. Det betyder, at du får en bred kontaktflade på tværs af hele organisationen og skal kunne trives i samarbejdet med mange mennesker. Du kommer til at understøtte ingeniørarbejdet til udvikling af produkter og kundeprojekter samt ved ændringer af eksisterende produkter og ved kostbesparelser. Udover de afdelinger der indgår i din uddannelsesplan, vil du også blive en del af vores elev- og lærlingenetværk som består af ca. 30 andre elever og lærlinge. Her får du mulighed for at sparre med elever og lærlinge inden for andre spændende fagområder, både fagligt men også socialt uden for arbejdstiden. Dine primære arbejdsopgaver Lave CAD-tegninger 2D/3D til vores produktion samt 3D modeller til brug i salgsafdelingen Bestilling af prototyper – både internt og eksternt Samarbejde med leverandører og værktøjsmagere Anvendelse af faglig teori for at sikre stærkt grundlag for konstruktioner Konstruktion i henhold til gældende kunde- og myndighedskrav Sikring af høj kvalitet og montagevenlighed i de udviklede produkter Godkende emner og udarbejde dokumentation Du: har eller er i gang med GF2 til teknisk designer uddannelsen er kreativt anlagt – teknisk forståelse er en fordel er udadvendt, god til at arbejde i teams og har godt humør har en struktureret, systematisk og selvstændig arbejdsform har en positiv og kreativ tilgang til problemstillinger formår at holde overblikket – også når der er skiftende prioriteringer er dynamisk og trives med en bred kontaktflade både internt og eksternt taler og skriver dansk og engelsk – tysk er en fordel Vi tilbyder: en spændende og varierende hverdag med udfordrende opgaver, hvor du kommer til at kende mange produkter og mennesker og derved får et stort netværk en elevtid, hvor du bliver en del af vores elev- og lærlingenetværk og får mulighed for faglig og personlig sparring med vores andre elever – også ifm. sociale arrangementer i og uden for arbejdstiden. fagligt kompetente kollegaer med mange års erfaring inden for produktudvikling og en arbejdsplads, hvor idéer hurtigt kan gå fra tegnebræt til prototype og test Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, R&D Mechanics, DESKLINE, Casper Jørgensen på tlf. 73 15 17 59. Forventet opstart : Februar 2027 Ansøgninger vurderes løbende og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og er ikke fastsat af LINAK. LINAK A/S Smedevænget 8, Guderup 6430 Nordborg