About this role
Lærer til Tandslet Friskole Kan du undervise i dansk udskoling? Er du ”god til teenagere”? Er du positiv, initiativrig og dedikeret? Så er det måske lige dig, som vi står og mangler på Tandslet Friskole! Vi oplever en positiv tilgang i antal elever i vores udskolingsafdeling (Udgård hos os). Derfor ønsker vi at tilføje endnu en dygtig, engageret og frisk lærer til vores stærke fællesskab på lærerværelset. Om os Tandslet Friskole er en skole med 140 søde og nysgerrige elever fra 0. til 9. klasse. Vi har integreret SFO og ca. 25 engagerede og dygtige medarbejdere. Vi er en skole, hvor alle kender hinanden, og hvor også de små elever er trygge blandt de store. Vi har gode fysiske rammer, eget musikhus, skolehytte i skoven og stort bålhus på legepladsen. Gennem skolens over 20-årige historie har vi udviklet et levende skolemiljø med mange gode traditioner, hvor vi ikke kun taler om skolens værdier – men faktisk lever dem. Vores værdier Tryghed, fællesskab og læring er fundamentet for måden, hvorpå vi driver skole – nu og i fremtiden. Med trygge rammer og et stærkt fællesskab har vi skabt de bedste forudsætninger for at vores børn kan lære at lære. Det forpligtende fællesskab er centralt for elever, forældre og medarbejdere. Arbejdsdage, rengøring og det årlige loppemarked er blot nogle af de aktiviteter, der styrker fællesskabet, og hvor vi viser vores børn, at vi er sammen om vores skole. Vi tror på relationer, medindflydelse og glæden ved at se andre lykkes. Dine primære opgaver og fag: Vi søger en lærer, der kan dække følgende fagområder (gerne i kombination): Dansk (7-9 klasse) Samfundsfag-historie (7-9 klasse) Kristendom (8-9 klasse) Historie og Kristendom (mellemtrin) I år er der også behov for en ekstra lærer til Engelsk (8-9 klasse), Dansk (mellemtrin), Geografi (7-9 klasse). Andre fag kan også komme i spil på sigt. Vi er en skole i udvikling og arbejdsopgaverne kan således godt variere til de kommende år. Dansk er selv sagt en høj prioritet for os. Men vigtigst af alt er at finde den rette personlighed. En, der kan være med til at fremme vores fælles værdier: Tryghed, Fællesskab og Læring. Vi forestiller os, at du: Er uddannet lærer eller har anden relevant pædagogisk/faglig baggrund. Kan se dig selv i friskolens ånd og værdigrundlag. Er stærk i klasserumsledelse og formår at skabe trygge og tydelige rammer. Møder elever, forældre og kolleger med anerkendelse, smil og åbenhed. Er frisk på at deltage i skolens lejrture og andre arrangementer ud af huset. Har lyst til at byde ind med morgensamlinger i løbet af skoleåret. Hvad kan vi tilbyde dig? En arbejdsplads, hvor tryghed, fællesskab og læring leves i hverdagen. Et stærkt og inkluderende fællesskab, både blandt kolleger såvel som forældre. En hverdag, hvor du bliver mødt med øjenkontakt og en hilsen fra alle – store som små, voksne og børn. Vi vil hinanden. En arbejdsplads, hvor der vitterligt er 2 meter mellem ledelsen og lærerværelset. En ledelse, der gerne investerer i kompetenceudvikling og ser potentiale frem for begrænsninger. Din personlighed er det vigtigste. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansættelsesvilkår: Stillingen er en fast stilling på fuld tid med start den 1. november, 2026. Ansøgning og CV sendes til: E-mail: [email protected] Ansøgningsfrist: Mandag d. 21. september 2026 Samtaler vil foregå på Tandslet Friskole torsdag d. 24. september 2026. Tandslet Friskole – Ertebjergvej 2 – 6470 Tandslet