Now hiring

Lærer søges til Allindelille Friskole @ Allindelille Friskole

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Genopslag. Den rette kollega er værd at vente på. Måske er det dig? Vil du være lærer på en skole, hvor stærke relationer, fællesskab og medbestemmelse er grundlaget for vores måde at skabe læring og udvikling på? Brænder du for mellemtrin og udskoling – med alt, hvad det indebærer af levende undervisning, nysgerrighed og nærvær i relationerne? Og kan du skabe tryg læring gennem tydelig og kærlig klasserumsledelse? Så er det dig, vi søger. Du underviser med glæde i et eller flere af fagene; dansk, tysk, fysik eller matematik. Det vigtigste er dog, at du brænder for friskoleværdierne. Du får gode kolleger i alle fag, og afhængigt af din profil kan der indgå klasselæreropgaver og undervisning i andre fag. Hos os lægger vi vægt på at du: • Har undervisningserfaring eller er ved at afslutte din læreruddannelse • Har lyst til friskolens værdier og fællesskab • Møder eleverne roligt, nærværende og med blik for den enkelte • Arbejder naturligt med relationer og anerkendelse • Skaber en struktureret og genkendelig hverdag for eleverne • Har ro, overblik og humor i en omskiftelig hverdag • Trives i et tæt og forpligtende samarbejde med kolleger og forældre • Skaber spændende og differentieret undervisning, der omfavner eleverne hvor de hver især er Allindelille Friskole er en værdibaseret fri grundskole med en kreativ profil, hvor musik, mad, naturen og lokalområdet inddrages. Fællesskab, trivsel og nysgerrighed præger hverdagen, og vi er en aktiv del af lokalsamfundet. Skolen er fyldt med liv, engagement og en hverdag i bevægelse. Det betyder, at hverdagen nogle gange tager uventede drejninger – og netop dér opstår ofte de bedste løsninger og relationer. Derfor værdsætter vi fleksibilitet, åbenhed, en stærk friskolekultur og godt humør. Vores elever er nysgerrige, viljestærke og engagerede – og de forventer en lærer, der ser dem, lytter til dem og tager dem alvorligt. Vi har 167 elever fra 0.–9. klasse med ét spor, hvilket skaber nærhed og stærke relationer på tværs af hele skolen. Du vil blive en del af det store fællesskab, hvor du vil komme til at stifte bekendtskab på tværs af alderstrin og klasser, både i emneuger og på vores fælles skolelejrtur, og i særdeleshed i vores ugentlige SKAB-time, hvor hele skolen samles på tværs af klasser og årgange. Her indgår elever og voksne i forskellige værksteder, fællessamlinger og dialoger med fokus på deltagelse, medbestemmelse og ansvar for skolens fælles liv. Musik og fællesskab spiller en vigtig rolle i hverdagen, blandt andet ved vores daglige morgensamlinger. Hvis du spiller klaver, bongotrommer, panfløjte eller andet godt, og har lyst til at bidrage, vil det være en stor glæde, men det er ikke en forudsætning. Du får hos os: • Stærke relationer og høj grad af tillid • Dedikerede, dygtige og hjælpsomme kolleger • En hverdag med frihed, initiativ og plads til dine idéer • Tæt skole-hjem-samarbejde med engagerede forældre • Et tæt teamsamarbejde med skemalagt tid til sparring, idéudveksling og fælles ansvar • Mulighed for at præge både undervisning og skolens udvikling Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men vi er åbne for dialog om deltid, hvis det er det rette match. Opstart d. 1. november 2026 eller hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med FSL, suppleret af lokalaftale og lokallønsaftale. Send din ansøgning, CV og relevante dokumenter i pdf-format til [email protected] senest d. 20. september 2026. Samtaler forventes afholdt uge 39. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Lasse Tarp Jensen på kontorets telefonnummer, 39 39 31 81. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores