Now hiring

Sognepræst i Aldersro-Lundehus @ Københavns Stift

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Herunder ses stillingsopslaget efterfulgt af embedsbeskrivelsen Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Aldersro-Lundehus Pastorat, Holmens og Østerbro Provsti er ledig til besættelse ved midlertidig konstitution. Konstitutionen, der er et barselsvikariat, sker for perioden fra og med 3. december 2026, eller snarest derefter, til og med 30. april 2027, men med mulighed for forlængelse. Stillingen er en fuldtidsstilling. Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet. På Præsteforeningens hjemmeside kan du læse menighedsrådets embedsbeskrivelse. Her kan du læse om sognet, og om hvilke tanker menighedsrådet gør sig om det ledige embede. Har du lyst til at læse mere om Aldersro-Lundehus Pastorat, kan du også orientere dig på sognenes hjemmeside: https://www.aldersrolundehus.dk/ Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling. Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen. Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning. Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest. Alle kvalificerede ansøgere uanset køn opfordres til at søge stillingen. Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, kan du kontakte menighedsrådene for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber. Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Peter Skov-Jakobsen, inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde. Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Københavns Stift pr. mail til: [email protected] . Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest den 28. september 2026 kl. 15:00. Kontaktoplysninger Menighedsrådsformand Nina von Staffeldt, Aldersro Sogn E-mail: [email protected] Menighedsrådsformand Stig Strecker Ekman, Lundehus Sogn Telefon 51 25 70 88 ∙ e-mail: [email protected] Københavns Stift Telefon 33 47 65 00 ∙ e-mail: [email protected] Biskop Peter Skov-Jakobsen v/bispesekretær Dorte Laurberg Vedel Telefon 33 47 65 00 ∙ e-mail: [email protected]. Ansøgningsfrist: 28. september 2026 Menighedsrådets embedsbeskrivelse Vi søger en præst som: - tager del i den gode udvikling af liv og vækst for alle i pastoratet - er en god prædikant og en stærk formidler - er i besiddelse af faglig stolthed og har kærlighed til og finder glæde i højmessen - er udadvendt, rummelig og imødekommende - har forståelse for menneskelivets og folkekirkens mangfoldighed - tager del i det diakonale arbejde i begge sogne - har evnen og viljen til samarbejde og vil bidrage til et godt arbejdsklima – herunder mellem Aldersro og Lundehus sogne - er god til at knytte kontakter og ser kirken som en aktiv del af lokalsamfundet. Vi tilbyder: - et aktivt pastorat med mange forskellige aktiviteter – se fælles hjemmeside for kirkerne - et engageret og fagligt dygtigt personale - to præstekolleger, to organister, to kirketjenere, en kordegn samt to kirke- og kulturmedarbejdere, heraf en på deltid - et godt samarbejdsklima, hvor man også hjælper hinanden på tværs af faggrupper, når det er nødvendigt. - en kontorarbejdsplads i Taksigelseskirken - engagerede menigheder i begge sogne. Andre oplysninger: - begge menighedsråd er valgt ved fredsvalg, og hver kirke afholder cirka otte menighedsrådsmøder årligt - der er ingen kirkegårde knyttet til kirkerne - der udsendes fælles kirkeblad tre gange årligt og fælles nyhedsbreve for kirkerne ca. en gang om måneden - de to kirker afholder sammen to årlige højskoledage. Aldersro Sogn – Taksigelseskirken – indviet i 1927: Her er ca. 8.000 indbyggere, hvor ca. 4.580 er medlemmer af folkekirken. Sognet er karakteriseret ved at have tre store grupper af mennesker: En stor gruppe i bebyggelsen Gl. Kloster, hvor alle er 60+, tre store kollegier samt lejligheder og byggeforeningshuse, hvor der bor mange børnefamilier. De kirkelige aktiviteter er målrettet alle aldersgrupper: babysalmesang, spaghettigudstjenester, aftenkirke for alle, onsdagsklub, kor, koncerter og arrangementer med kollegierne. Endvidere er der en FDF-kreds. Der er stor opbakning til alle aktiviteter. Formand for menighedsrådet er Nina von Staffeldt, mail: [email protected] Se mere på www.taksigelseskirken.dk. Lundehus Sogn – Lundehuskirken – indviet i 1957. Udvidet og ombygget flere gange, sidst i 2025: Her er ca. 6.680 indbyggere, hvor ca. 3.285 er medlemmer af folkekirken. Sognet er karakteriseret ved at rumme lejligheder, rækkehuse, almennyttige boliger samt villaer og er et af Københavns grønne områder med blandt andet Emdrup Sø. Lundehuskirken ligger midt i sognet og fungerer som kulturcenter og mødested for kor, morgensang, kulturklub, kaffeklub, foredrag, debat- og litteraturkreds, nørkleklub og koncerter. Endvidere afholdes familiegudstjenester og en månedlig aftensang. FDF og KFUM-spejderne holder til i kirken. Formand for menighedsrådet Stig Ekman mail: [email protected] Se mere på www.lundehuskirke.dk.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores