About this role
Vil du skabe meningsfulde fællesskaber og engagerende oplevelser, der får mennesker til at føle sig som en del af noget større? Og er du samtidig den, der fanger de gode øjeblikke og deler dem med verden på vores sociale medier? Memox søger en idérig, handlekraftig og kreativ content-, event- og fællesskabskoordinator, som skal være med til at styrke fællesskabet omkring vores faglighed, værdier og virke – og som skal stå for vores tilstedeværelse på sociale medier, primært Instagram, men også Facebook og LinkedIn. Dit primære fokus bliver at skabe levende content og afvikle events, der styrker medarbejderengagement og viser vores faglige og pædagogiske hverdag på tværs af organisationen – Memox, Memox Akademiet og Huset på Grækenlandsvej – samtidig med at du øger synligheden af vores kurser og uddannelser. Din mission Memox skal opleves som noget særligt, både i virkeligheden og på skærmen – på tværs af organisationen. Hos de udsatte børn, unge og familier, vi hjælper. Hos vores mange kunder, samarbejdspartnere og interessenter. Og hos alle dem, der ikke kender os endnu, men som vi kan gøre rigere på indsigt, oplevelser og gode historier. Det skal du hjælpe os med ved at skabe engagement, energi og fællesskaber, faglige som menneskelige, gennem indhold, events, ord og billeder. Du skaber rum, hvor man kan mærke vores værdier – ordentlighed, tydelighed, ansvarlighed og udvikling – og hvor det giver mening at være. Gennem dine initiativer og dit content styrker du en udvikling, hvor stadig flere kender og vælger Memox til. Dine opgaver Stå for vores tilstedeværelse på sociale medier – primært Instagram, men også Facebook og LinkedIn Producere og redigere billeder og videoer, der fanger energien og den autentiske stemning i vores hverdag – på tværs af organisationen Skabe storytelling, der styrker medarbejderengagement og synlighed på tværs af organisationen – med fokus på vores faglige og pædagogiske arbejdsliv, i tæt samarbejde med kommunikation og ledelse Planlægning og afvikling af events, temadage og fællesskabsaktiviteter, der understøtter Memox Akademiets kursus- og uddannelsestilbud Udvikling af faglige og relationelle formater, der engagerer nuværende og tidligere kursister og motiverer til fortsat tilknytning til Memox Afholdelse af inspirationsdage og netværksmøder for fagpersoner og samarbejdspartnere – med blik for at fremme kendskab, tillid og lyst til samarbejde Skabe energi, stolthed og faglig sammenhængskraft i vores interne fællesskab – gennem både større samlinger og små hverdagsinitiativer Løbende evaluering og udvikling af dine aktiviteter – med blik for effekt, relevans og oplevet værdi hos målgrupperne Vi forestiller os, at du... Er livlig, initiativrig, kreativ og udadvendt, med blik for at fange autentiske øjeblikke i hverdagen Selv kan optage og redigere billeder og video (fx til Reels og Stories) med en autentisk og stemningsfuld stil Har fingeren på pulsen ift. trends inden for sociale medier og ved, hvordan de kan omsættes til relevant content for Memox Har erfaring med eventplanlægning, community-building, læringsdesign eller kulturformidling Det er en fordel, hvis du har en pædagogisk, socialfaglig eller anden fagprofessionel baggrund eller indsigt i sektoren Kan skabe energi og begejstring, og samtidig holde fokus på formål og kvalitet Har erfaring med at engagere fagpersoner og opbygge stærke relationer på tværs af fag og sektorer Tænker både strategisk og kreativt – og har lyst til at bygge noget op fra bunden Kan arbejde selvstændigt og samarbejde på tværs – og trives med en alsidig arbejdsdag Vi tilbyder Memox er Danmarks største og mest erfarne aktør inden for familiebehandling og samarbejder med mere end 80 kommuner i hele landet. Vi ved, at de bedste resultater skabes gennem tillid, høj faglighed og stærke relationer. Vi tror på børn og voksne i udsatte familier. Vi ser potentialet. Og derfor går vi forrest med at tage nye metoder i brug for at hjælpe. Som del af Memox er du med til at skabe rammerne for en bedre fremtid for mange familier. Hos os får du: En ny og meningsfuld rolle med stor frihed og mulighed for at sætte retning En arbejdsplads med tydelige værdier og høj faglighed – hvor mennesker og relationer er i centrum Tæt samarbejde med ledelse, kommunikation og fagpersoner på tværs af organisationen Mulighed for at præge kulturen i en organisation i vækst – med en stærk social profil og en ambitiøs dagsorden En dynamisk hverdag, hvor du er med til at skabe trivsel, udvikling og bevægelse for fagfolk Praktisk information Stillingen er deltid, ca. 20-25 timer om ugen, med mulighed for flere timer, hvis opgaver og resultater udvikler sig meningsfuldt Du vil primært arbejde med udgangspunkt på Sjælland, men skal kunne understøtte aktiviteter på landsplan Vi ønsker opstart hurtigst muligt og afholder samtaler løbende Ansøgningsfrist 30-09-2026