Now hiring

Kantine- og servicemedarbejder @ Odense Symfoniorkester

DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du være med til at skabe en god hverdag midt i musikken? Efter mange års dedikeret indsats går vores kantinemedarbejder på pension. Derfor søger vi en ny kollega, der med godt humør, stort servicegen og sans for detaljen får en central rolle i hverdagen hos Odense Symfoniorkester. Stillingen er på 25-30 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt. Hos os bliver du en vigtig del af et levende hus, hvor professionelle musikere, medarbejdere, gæstende dirigenter, solister og publikum mødes omkring store musikalske oplevelser. Din indsats er med til at skabe de rammer, der får både musikere, administration og gæstekunstnere til at føle sig velkomne i kantinen. En hverdag med variation og ansvar Ingen dage er helt ens hos Odense Symfoniorkester. Orkestret prøver typisk fire til fem dage om ugen, vi afholder koncerter på hverdagsaftener, og enkelte arrangementer ligger i weekender. Du får ansvar for den daglige drift omkring kantine og forplejning og bliver den, der sikrer, at huset fungerer, når det gælder gæstfrihed, forplejning og hyggelige rammer for alle medarbejdere. Dine opgaver Du får blandt andet ansvar for: Bestilling og koordinering af vores frokostordning Indkøb af varer til kantine og mødeforplejning Klargøring af kaffe, te og andre forfriskninger Mødeforplejning til interne og eksterne møder Bagning af kager og andre små hyggelige indslag til huset Tilberedning af lettere aftensmad i forbindelse med koncerter og arrangementer At kantine- og fællesområder fremstår indbydende og velfungerende Praktiske ad hoc-opgaver, der bidrager til en god hverdag for alle Vi forestiller os, at du Har erfaring fra køkken, kantine, café, catering eller lignende Arbejder selvstændigt og trives med ansvar Har blik for kvalitet, orden og detaljer Er serviceminded, smilende og imødekommende Er god til at skabe relationer og bidrage til en positiv stemning Ser behovet, ofte før andre selv opdager det Trives i en hverdag, hvor planer kan ændre sig, og fleksibilitet er en naturlig del af jobbet Har hygiejnebevis eller er indstillet på at tage det Vi tilbyder Hos Odense Symfoniorkester bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stærkt engagement og et tæt kollegialt fællesskab. Vi er en organisation, hvor mennesker brænder for deres arbejde, og hvor samarbejde, respekt og trivsel er vigtige værdier. Du får stor selvstændighed i dit arbejde og mulighed for at sætte dit eget præg på den daglige drift af kantinen og forplejningen. Samtidig bliver du en del af et hus, hvor kunsten og musikken er en naturlig del af hverdagen, og hvor du hver dag er med til at skabe gode oplevelser for både kolleger, gæster og publikum. Stillingen er på 25-30 timer ugentligt. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Odense Symfoniorkester og Teknisk Landsforbund. I forbindelse med rekrutteringen praktiserer Odense Symfoniorkester løngennemsigtighed. Ansøgere, der inviteres til første samtale, vil derfor inden samtalen få oplyst det konkrete lønniveau og de gældende ansættelsesvilkår for stillingen. Ansøgning Send din ansøgning og CV senest den 27. september kl. 12.00. Vi afholder samtaler i uge 40-41. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Svanborg Þóra Kristinsdóttir på telefon 20 40 63 17 eller e-mail [email protected] . Om Odense Symfoniorkester Odense Symfoniorkester er et af Danmarks fem landsdelsorkestre og blandt landets førende kulturinstitutioner. Orkestret har mere end 70 musikere og præsenterer hvert år et bredt program af symfoniske koncerter, familiekoncerter, operaproduktioner, skolekoncerter og kammermusikarrangementer. Vi ønsker at være et åbent og levende orkester med stærke rødder i det fynske kulturliv og med ambitioner, der rækker langt ud over landsdelens grænser. Vores medarbejdere spænder bredt fra musikere til administrative og tekniske specialister, men fælles for os alle er ønsket om at skabe musikalske oplevelser af højeste kvalitet. Bliv en del af Odense Symfoniorkester og vær med til at skabe rammerne for store musikalske oplevelser.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores