About this role
Har du solid erfaring inden for IT-beredskabsplanlægning og håndtering af større it hændelser, så vil vi gerne tale med dig og give dig muligheden for at forme Danmarks digitale forsvar. Du får udfordringer og plads til at udvikle dig Du bliver en del af et dedikeret og kompetent team, der har ansvaret for at opbygge, afprøve og drive den IT-beredskabsplan, der sikrer, at FE kan håndtere enhver krise. Dit team er en del af en afdeling af it-og informationssikkerhedsspecialister, der besidder en bred vifte af discipliner inden for IT-sikkerhed herunder: ISMS, SIEM, SOAR, log forensic, trussels- og risikovurderinger, sikkerhedsarkitektur mm. Du vil både komme til at indgå i et tæt samarbejde med andre kolleger i afdelingen, men også med FEs overordnede beredskabsfunktion og forretningsejere i resten af organisationen. Dine væsentligste opgaver bliver at: • drifte, teste og vedligeholde af FE's IT-beredskabsplan i en hastigt voksende organisation • indgå i tværgående samarbejde med øvrige sektorer således, at en krise håndteres bedst muligt på tværs af hele FE • støtte vores IT-drifts afdeling i at etablere og teste relevante genetableringsplaner • bidrage til at styrke den/de overordnede beredskabsramme og beredskabsplaner i FE • bidrage til at styrke den generelle it-sikkerhed og sikkerhedsprocedurer Kompetenceudvikling giver både dig og FE de forudsætninger, der skal til for at håndtere it kriser effektivt. Derfor vil der være mulighed for: • Målrettet efteruddannelse – kurser og certificeringer, der direkte understøtter de it beredskabsopgaver, du skal løse • Tværfagligt samarbejde – arbejde sammen med eksperter inden for SIEM, trusselsanalyse, sikkerhedsarkitektur osv., så du løbende kan udvide din viden. Det er et krav for at varetage rollen, at du har en relevant uddannelse inden for IT, sikkerhed eller beredskab. Certificeringer inden for business continuity/beredskab (fx ISO 22301, CBCP/MBC) er en fordel men ikke et krav. Vi forestiller os, at du kommer med et velfunderet fagligt afsæt inden for beredskabsplanlægning, risikohåndtering, og kriseledelse. Du motiveres af at afdække og optimere analysearbejde omkring beredskabsplanlægning med henblik på at forebygge og udbedre kritiske it-hændelser og minimere driftsmæssige tab. Derudover evner du at formidle og omsætte din viden proaktivt og reaktivt før, under og efter en eventuel krisesituation. Den ideelle kandidat har: • Gode formidlingsevner på skrift og tale • Erfaring med incident eller major incident håndtering • Erfaring med disaster recovery planlægning eller it-business-continuity management. • Gode samarbejdsevner på tværs af alle niveauer i organisationen • En robust personlighed og en høj grad af selvmotivation • Gerne et kendskab til ITIL og/eller erfaring med Informationssikkerhed Din nye arbejdsplads Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder — hemmeligt og åbent — for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden. Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke bådeaktuelle trusler og trusler under udvikling. Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber. Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler. Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen underhele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet. Sådan søger du stillingen Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 4. oktober 2026. Vi stiler mod en ansættelse fra d. 1. januar 2027, og vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søgestillingen. Du er velkommen til at kontakte den ansvarshavende HR-partner på [email protected] hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger. Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FEss opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.