Now hiring

Finansbogholder til Scanvaegt Systems @ MatchMind A/S

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du have en alsidig hverdag i en mindre økonomiafdeling, hvor faglighed, fleksibilitet og en uformel omgangstone går hånd i hånd? Og motiveres du af at få nye digitale arbejdsgange godt indarbejdet i den daglige drift? Vi søger en erfaren finansbogholder til Scanvaegt. Du bliver en del af en økonomiafdeling med korte beslutningsveje og stor frihed til at planlægge opgaverne. Her er der plads til forskellige personligheder, men det er vigtigt, at du bidrager aktivt til samarbejdet og kommunikerer åbent og konstruktivt. En bred rolle med hovedvægt på kreditorbogholderiet Din primære opgave bliver kreditorbogholderi, men du skal også kunne varetage debitoropgaver og øvrige centrale bogholderiopgaver. I afdelingen har man hver sine ansvarsområder, samtidig med at man kan træde til på tværs ved travlhed, ferie og fravær. Scanvaegt har datterselskaber i Norge og Tyskland, som økonomiafdelingen i Danmark varetager administrationen for. Du vil derfor også få ansvaret for kreditor- og debitoropgaver for de to datterselskaber. Dine opgaver vil blandt andet omfatte: Kreditorbogholderi, herunder registrering, kontering og betaling af fakturaer Debitorbogholderi og opfølgning Afstemninger og løbende kvalitetssikring Håndtering af fakturaer i relevante systemer Bidrag til månedsafslutning og øvrige økonomiopgaver Sparring og koordinering med kolleger og interne samarbejdspartnere Deltagelse i udvikling og optimering af arbejdsgange Du refererer til virksomhedens Chief Accountant, som har det overordnede ansvar for den daglige drift i økonomiafdelingen. Nye systemer og digitale muligheder Scanvaegt er i gang med at implementeret Business Central 365 efter tidligere at have arbejdet i Navision. Når du starter, vil systemet derfor være i den første driftsfase, og du får mulighed for at bidrage til, at nye arbejdsgange bliver godt forankret i hverdagen. Erfaring med Business Central er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har en god systemforståelse, arbejder struktureret og er nysgerrig på, hvordan teknologi kan understøtte en effektiv økonomifunktion. AI forventes fremover at få en større betydning for opgaver og processer i økonomiafdelingen. Du behøver ikke at være ekspert, men du skal have lyst til at lære og være åben over for nye digitale løsninger. En arbejdsplads med frihed og direkte dialog Du bliver en del af en afdeling, hvor der er tillid til, at medarbejderne tager ansvar for egne opgaver og siger til, når der er behov for sparring eller ekstra hænder. Opgaver koordineres løbende, så ressourcerne bruges bedst muligt. Omgangstonen er ligefrem og uformel, og der er et godt sammenhold – både fagligt og socialt. Beslutningsvejene er korte, og organisationen er vant til at tilpasse sig, når behov og prioriteringer ændrer sig. Hvem er du? Vi forestiller os, at du har erfaring som finansbogholder eller fra en tilsvarende stilling. Du har et solidt kendskab til kreditorbogholderi og gerne erfaring med debitorområdet. Du trives i en mindre afdeling, hvor man skal kunne bevare overblikket, tage ansvar og løse forskellige typer opgaver. Som person står du godt ved dig selv og kan begå dig i et miljø med direkte kommunikation og forskellige personligheder. Du er imødekommende og konstruktiv, men tør også stille spørgsmål og gøre opmærksom på forhold, der bør håndteres anderledes. Derudover lægger vi vægt på, at du: Arbejder struktureret, grundigt og selvstændigt Er robust og bevarer roen i travle perioder Har en positiv og løsningsorienteret tilgang Bidrager til gode relationer og et velfungerende samarbejde Er fortrolig med IT og har let ved at sætte dig ind i nye systemer Er nysgerrig på effektivisering, automatisering og AI Scanvaegt tilbyder Du får en alsidig stilling i en veletableret virksomhed med en årlig omsætning på cirka 500 mio. kr. Stillingen er på 37 timer om ugen, som udgangspunkt inden for tidsrummet kl. 8.00–16.00, med mulighed for fleksibilitet. Der kan desuden arbejdes hjemme op til to dage om ugen. Herudover tilbyder Scanvaegt blandt andet pensionsordning, fritvalgsordning, madordning, massage, frugt samt årskort til Tivoli Friheden. Virksomheden har planer om at renovere kontorfaciliteterne. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer. Interesseret? MatchMind varetager rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sara Rosholm på tlf. 30214515 eller på mail: [email protected] Vi vurderer ansøgningerne løbende Klik på "Send ansøgning" til højre, hvis du ønsker at komme i betragtning til dette job. Når du klikker på linket føres du automatisk over i MatchMinds system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet. Det er vigtigt, at du følger denne fremgangsmåde, idet vi på denne måde kan tilbyde en langt bedre sikkerhed og dermed højere beskyttelse af dine personoplysninger, end hvis du eksempelvis sender dokumenterne i en usikret e-mail. Vi har ligeledes brug for dit samtykke til bl.a. at dele dine oplysninger med den virksomhed, vi rekrutterer på vegne af, og dette kan vi sikre ved, at du benytter ovennævnte fremgangsmåde. Læs mere om Scanvaegt: www.scanvaegt.com

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores