About this role
Schou søger Category Buyer - Badtekstiler -Vil du være med til at udvikle fremtidens badtekstilsortiment og stærke internationale leverandørsamarbejder? Som følge af fortsat vækst og stigende aktiviteter inden for vores tekstilforretning opretter vi en ny stilling som Category Buyer med ansvar for badtekstiler. Du får en central rolle i udviklingen af både produkter, leverandører og fabrikker inden for kategorien. Sammen med kollegaer i indkøb og salg skal du sikre, at vi fortsat udvikler konkurrencedygtige produkter, stærke leverandørrelationer og innovative løsninger til nogle af Europas største detailkunder. Rollen kombinerer produktudvikling, sourcing, leverandørudvikling og tæt samarbejde med både interne sælgere, kunder og internationale leverandører. Dine ansvarsområder Udvikle og implementere kategoristrategier for badtekstiler. Udvikle nye produkter i tæt samarbejde med kunder, salg og leverandører. Løbende overvågning af trends, materialer og markedsudvikling. Identificere, onboarde og udvikle nye leverandører og produktionsfaciliteter. Drive udviklingen af eksisterende fabrikker med fokus på kvalitet, innovation, kapacitet, CSR og konkurrenceevne. Skabe langsigtede strategiske partnerskaber med leverandører gennem tæt samarbejde og løbende forbedringsprojekter. Deltage i fabriksbesøg, audits og opfølgning på forbedringsplaner. Udvikle nye produkter i tæt samarbejde med kunder, salg og leverandører. Sikre, at produkter overholder gældende kvalitets-, compliance- og bæredygtighedskrav. Vi forestiller os, at du Har mindst 5 års erfaring med indkøb og sourcing fra tekstilbranchen eller en lignende produktkategori. Har forståelse og interesse for produktion, samt lyst til at arbejde med udvikling af fabrikker og processer. Er stærk til at opbygge relationer og skabe tillid hos leverandører. Trives med ansvar og selvstændige beslutninger. Arbejder struktureret og følger tingene helt til dørs. Er nysgerrig, kommerciel og resultatorienteret. Behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Som Category Buyer bliver du en synlig del af vores internationale leverandørnetværk. Stillingen indebærer cirka 20-40 rejsedage om året, hvor du besøger fabrikker, deltager i leverandør- og kundemøder, audits og internationale messer. En væsentlig del af rollen er selvstændigt at planlægge og gennemføre rejser til Asien, hvor du driver udviklingsprojekter, følger op på kvalitetsforbedringer og udvikler vores samarbejde med eksisterende og nye leverandører. Rejserne er en vigtig del af jobbet, da udvikling af produkter, fabrikker og langsigtede samarbejder sker tæt på produktionen. Vi søger en Category Buyer, som motiveres af at skabe resultater gennem udvikling. Du ser potentiale i både produkter og mennesker, og du trives med at udfordre eksisterende løsninger for at skabe forbedringer. Din succes måles ikke kun på de produkter, du køber hjem, men også på de leverandører, fabrikker og samarbejder, du er med til at udvikle. Kom med ombord Hos Schou bliver du en del af en sund familieejet virksomhed. Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv og derfor gør vi vores for, at du trives i din rolle. Schous værdier er ikke bare ord på et stykke papir - de er en del af vores hverdag og måden, vi arbejder sammen på. “Vi lykkes sammen”, fordi de bedste løsninger skabes, når vi deler viden, spiller hinanden gode og tør invitere andre ind. “Vi tager ejerskab” og ansvar hele vejen fra idé til resultat og handler med tydelighed og handlekraft. Og “Vi skaber den gode handel”, fordi købmandskab er en del af vores DNA - altid med fokus på at skabe reel værdi for både kunder, samarbejdspartnere og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor der er plads til ambitioner, respekt for forskellighed og fokus på at gøre det komplekse enkelt. Vi holder tempoet, fejrer succeserne og tror på, at trivsel, tillid og godt samarbejde er fundamentet for stærke og holdbare resultater. Derudover tilbyder vi et hav af medarbejderfordele, bl.a. Fleksibilitet – med mulighed for at arbejde hjemmefra. Personalearrangementer, både sommer og vinter. En lækker frokost- og frugtordning. En attraktiv sundhedsordning. Vil du også være en del af Schou? Kan du se dig selv i ovenstående og ønsker du at tage del i Schous spændende udvikling? Så send din ansøgning via nedenstående link. Vi kalder løbende til samtale og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet. Ved spørgsmål, skal du være velkommen til at række ud til Category Manager, Hanne Ivarsen på tlf. +45 2788 2954. Schou er Nordens største leverandør af non-food produkter inden for hus og have. Vores hovedkontor ligger i Kolding sammen med et 6.000 m² stort showroom, og vi råder over 80.000 m² lager i Vision Park, Kolding, hvor vores hovedkontor også er placeret. Vi har indkøbskontor i Kina og salgskontorer i Norge, Sverige, Sydafrika og Tyskland, samt en betydelig eksport til resten af Europa. Vi ønsker at gøre en forskel for vores kunder og være deres genvej til succes. Ved at integrere sociale, miljømæssige og etiske overvejelser i vores forretningsstrategi og drift, er det vores mål at sikre en bæredygtig og profitabel virksomhed. Hos Schou stræber vi efter et balanceret arbejds- og privatliv med fokus på medarbejdertrivsel og meningsfyldt arbejde. Vi ønsker at spille vores medarbejdere gode og være det bedste sted for de bedste medarbejdere. I Vision Park har vi faciliteter som padel- og pickleballbaner samt et fitnesscenter til rådighed for vores medarbejdere. Hos Schou bliver man en del af en dynamisk hverdag i et inspirerende miljø med rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold. Læs mere på www.schou.com Ansøgningsfrist Løbende