Now hiring

Lokalinspektør til Lejerbo Aalborg @ DAB-Lejerbo

Aalborg, North Denmark, DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Lejerbo Aalborg søger en lokalinspektør i en nyoprettet stilling. Et spændende, selvstændigt og udadvendt job, hvor du får økonomi- og personaleansvar samt ansvaret for den daglige drift og vedligeholdelse af vores boligafdelinger. Du vil få et tæt samarbejde med beboerdemokratiet samt beboere generelt. Området hører under DAB-Lejerbos regionskontor i Aalborg, og du vil indgå i et lokalinspektørnetværk på tværs af vores region og DAB-Lejerbo på landsplan. Dit ansvarsområde omfatter 15 boligafdelinger (ca. 550 boliger) i den østlige del af kommunen, samt hjælp i 8 kommunale afdelinger. Som lokalinspektør refererer du til regionens forretningsfører. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være: Daglig ledelse af 6 ejendomsfunktionærer. Kontakt til afdelingsbestyrelser og beboere. Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, herunder kommunen. Indkøb og fakturahåndtering via vores elektroniske indkøbsportal, samt andet administrativt arbejde. Ansvar for budgetoverholdelse og gennemførelse af planlagte vedligeholdelsesopgaver, i samarbejde med regionskontoret. Faglig ansvarlig for afholdelse af ind- og fraflytningssyn. Give driftsmæssige input til byggeudvalg ved renovering, til- og ombygning samt nybyggeri. Deltage i, og selvstændigt kunne afholde afdelingsmøder med fremlæggelse af budget og regnskab. Hvem er du? Du har ledelseserfaring og kan udvikle/motivere dine medarbejdere og trives med at spille andre gode Du er god til at skabe relationer og har nemt ved at omgås alle. Du er åben, udadvendt, tålmodig og respektfuld i din tilgang til mennesker, og du har en naturlig autoritet. Du har erfaring fra kundepleje og kundehåndtering, både personligt og telefonisk, og brænder for at levere et højt serviceniveau og værdsætter tæt kontakt med dine kunder. Byggeteknisk baggrund og erfaring vil være en fordel, herunder kendskab til udbudsregler. Du har kendskab til politisk styrede organisationer. Du er rutineret IT-bruger og kan hurtigt tilegne dig viden i nye systemer. Du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed. Du er god til at formulere dig på dansk, både skriftligt og mundtligt, og du kan begå dig på engelsk. Vi tilbyder: Et meget selvstændigt, spændende og afvekslende job. Løn i henhold til gældende overenskomst. Mulighed for efter- og videreuddannelse. Netværk med ligestillede kollegaer, gode rammer og uhøjtideligt arbejdsmiljø. Der vil forekomme aftenmøder. Har du spørgsmål ? Så kontakt endelig forretningsfører Pia Hesselvig på telefon 30 84 54 61 eller e-mail [email protected] Send din ansøgning og CV senest d. 15. september 2026. Om DAB-Lejerbo DAB-Lejerbo er med 95.000 lejemål i 75 kommuner og mere end 100 boligorganisationer i administration den største aktør i den almene sektor. Vi er over 400 administrative medarbejdere og 1.200 driftsansatte og har – i en overgangsperiode – hovedkontorer både i Valby og på Frederiksberg. For os handler boligadministration om mere end bygninger – det handler om menneskers hjem og om at styrke beboerdemokratiet.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores