Now hiring

Erfaren Kommunikationskonsulent søges til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab @ Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Danmark står stærkest, når alle dele af samfundet er parate og rustet til at handle fornuftigt i en krise. Det kræver klar, troværdig og samlende kommunikation – og et stærkt strategisk blik for, hvordan vi bedst klæder befolkningen, virksomheder, civilsamfundsorganisationer, kommuner mv. på til en ny virkelighed, uden at skabe unødig uro. Derfor søger vi to erfarne og strategisk dygtige kommunikationskonsulenter, der kan bidrage til at realisere en lang række komplekse kommunikationsprojekter og samtidig være med til at udvikle strategisk og adfærdsorienteret kommunikation på et område af stor samfundsmæssig betydning og politisk bevågenhed. Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner – uanset om det er cyberangreb, sabotage, spionage eller ekstreme vejrhændelser, som rammer. Ambitionen er at samtænke beredskab, krisestyring og robustgørelse på tværs af sektorer, så vores samfund står stærkere – både til hverdag og under kriser. Ministeriet består af departementet og to faglige styrelser: Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen. Din rolle og dine opgaver Som kommunikationskonsulent bliver du en central del af et nyoprettet kontor, der arbejder med den strategiske kommunikation for hele vores område – men som også samarbejder tæt med andre ministerier og myndigheder om tværgående krisekommunikation og aktiviteter, der kan gøre Danmark mere trygt og robust. Her vil du få mulighed for at præge udviklingen af beredskabs- og myndighedskommunikation, der skal kunne stå sin prøve – særligt når det brænder på. Dine primære opgaver omfatter bl.a.: Kommunikationsrådgivning, krisekommunikation og koordination på MSSB’s område og på tværs af ministerier, styrelser og øvrige relevante organisationer. Udvikling af strategisk, adfærdsorienteret og beredskabsfaglig kommunikation , der skal styrke befolkningens parathed og handlekompetence. Løbende rådgivning under hændelser og kriser , hvor du får en vigtig rolle i at skabe klarhed og retning i kommunikationen på tværs af myndigheder. Samarbejde med departementets fagkontorer om planlægning, prioritering og udførelse af kommunikationsindsatser i forhold til igangværende sager og initiativer. Du bliver en del af et ambitiøst og fagligt stærkt kontor, hvor vi arbejder målrettet med vores vigtige samfundsopgave – men hvor vi også prioriterer og værdsætter hinanden, vores respektive kompetencer og vores fælles trivsel. Du vil som medarbejder i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab ligeledes kunne varetage andre opgaver inden for ministeriets ansvarsområde. Om dig Du har solid erfaring med strategisk kommunikationsarbejde – gerne i et politisk styret miljø – og er vant til at navigere sikkert i krydsfeltet mellem rådgivning, koordinering og eksekvering. Du forstår myndighedsrollen og trives i et miljø, hvor dagsordenen kan ændre sig hurtigt. Vi ser gerne, at du: Har erfaring med tværgående koordinering og projektledelse af kommunikationsinitiativer. Har arbejdet i en statslig organisation som et ministerie, styrelse eller anden offentlig myndighed. Er rutineret sagsbehandler og gerne vant til at arbejde i F2 eller tilsvarende systemer. Kan bevare overblikket og det konstruktive samarbejde – også når det går hurtigt, og sagerne er svære. Har meget stærke samarbejds- og relationsevner samt en veludviklet dømmekraft. Er en engageret, venlig og gerne humoristisk kollega, der bidrager til et godt fællesskab og ikke er bange for at byde ind, når noget haster. Hvis du kan se dig selv i ovenstående, har vi måske et af landets aktuelt mest spændende kommunikationsjobs til dig. Ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem staten og Akademikerne (AC-overenskomsten), og indplacering kan afhængig af erfaring ske som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent. Stillingen er på fuld tid. Forventet tiltrædelse er 1. november 2026 eller snarest muligt derefter. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIG. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er indtil videre departementet, Slotsholmsgade 12. Vil du vide mere Har du spørgsmål til stillingen, kan du sende en mail til rekrutteringspartner Mathilde Stentoft på [email protected] – hvorefter du vil blive ringet op af kontorchef Jakob Østerbye. Din ansøgning Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest den 20. september 2026 . Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen. Vi forventer at afholde samtaler den 23. september og evt. anden runde samtaler den 28. september. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores