About this role
Motiveres du af at have en aktiv rolle i at bidrage til at udvikle fundamentet for den fortsatte digitalisering i Good Food Group? Så er denne rolle måske dit næste karrierestep. Hos Good Food Group søger vi en IT Infrastructure Specialist, som trives i krydsfeltet mellem drift, support, sikkerhed og udvikling. Du bliver en del af et stærkt IT-team, hvor samarbejde, faglig sparring og lysten til at skabe stabile løsninger er en vigtig del af hverdagen. Stillingen har base på vores hovedkontor i Vejle med 1-2 besøg om måneden på vores danske lokationer, så vi sikrer vi altid er helt tæt på forretningen. Om jobbet Som IT Infrastructure Specialist bliver du en central del af arbejdet med at sikre en stabil, sikker og moderne IT-platform på tværs af Good Food Group. Du får en alsidig hverdag med både driftsopgaver, support, projekter og udviklingsinitiativer, hvor du samarbejder tæt med kolleger i IT og resten af organisationen. Du bliver en del af vores IT-afdeling, som består af seks medarbejdere fordelt på ERP-konsulenter og specialister inden for IT-infrastruktur. Vi hjælper hinanden på tværs af kompetenceområder og tror på, at de bedste løsninger skabes gennem samarbejde. I denne rolle får du en bred opgaveportefølje med ansvar for drift, udvikling og support af vores IT-miljø. Du kommer blandt andet til at arbejde med: Windows Server Active Directory Microsoft Intune Azure Microsoft 365 og Copilot Cisco Meraki netværk Citrix Backup- og disaster recovery-løsninger (Veeam) IT-sikkerhed og sikkerhedsprodukter Support af brugere og systemer AI-agenter og nye teknologier Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant IT-uddannelse og +3 års erfaring med drift og administration af IT-infrastruktur. Vi forventer ikke, at du mestrer alle IT-discipliner, men til gengæld er det vigtigt for os, at du har lysten til at lære og udvikle – både dig selv og vores forretning. Som person arbejder du struktureret og løsningsorienteret og trives lige godt med selvstændige opgaver, som med opgaver der kræver tæt samarbejde med enten kolleger eller eksterne samarbejdspartnere. Du har en positiv og løsningsorienteret tilgang til opgaverne og en ”can-do-attitude”. Du formår at kommunikere med både teknikere og forretningens brugere. Og så behersker du dansk og engelsk i både skrift og tale. Vi tilbyder En alsidig rolle med stor kontaktflade på tværs af organisationen. Mulighed for at arbejde med moderne teknologier og spændende udviklingsprojekter. Et stærkt fagligt miljø med dygtige og hjælpsomme kolleger. Indflydelse på udviklingen af vores IT-landskab og fremtidige løsninger. Gode muligheder for faglig og personlig udvikling. En kultur præget af samarbejde, ansvarlighed og høj grad af tillid. Arbejdsplads på vores skønne hovedkontor tæt på motorvejsafkørslen i Vejle Gode forhold med kantineordning, pensionsordning og sundhedssikring. Sidst, men ikke mindst bliver du del af en virksomhed i udvikling, hvor IT-agendaen spiller en central rolle i den fortsatte digitale agenda. Interesseret? Har vi fanget din interesse, og kan du se dig selv i ovenstående, så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT Manager, Bjarne Dahl Kristensen på mobil 51949477. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker processen, når vi har fundet den rette kandidat – så send din ansøgning hurtigst muligt. Om Good Food Group Good Food Group er en international virksomhed, der blev grundlagt i Danmark i 1951. Gennem alle årene har vi stået for vækst og innovation – både i Danmark og internationalt. Fra grundlæggelsen og frem til januar 2019 var vi en familieejet virksomhed. I dag er vi ejet af den danske kapitalfond Maj Invest. Vi fremstiller, importerer og sælger en bred vifte af konventionelle, økologiske og plantebaserede kvalitetsfødevarer – både under vores egne brands og som private label-løsninger. Vores produkter sælges på 75 markeder over hele verden, og vi er en erfaren og betroet løsningspartner med fokus på at udvikle produkter baseret på vores kunders og forbrugeres behov – for derigennem at skabe størst mulig værdi.