About this role
Som projektleder hos Badelement bliver du den, der holder styr på detaljerne og får de nødvendige afklaringer på plads, før installationsskakterne går i produktion. En rolle for dig, der trives med teknik, koordinering og ansvar for egne projekter. Virksomhed Badelement Område Midtjylland / Horsens Kategori Projektledelse Interesseret? Send os dit CV og beskriv din motivation for at ansøge via ‘Søg jobbet’. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os. Vi arbejder målrettet med at gennemføre processen hurtigst muligt og har derfor ikke en ansøgningsfrist. Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Det betyder blot, at processen endnu ikke er afsluttet. Rekrutteringsprocessen foregår i et fortroligt samarbejde med vores kunder, og alle materialer behandles efter gældende GDPR-regler. Få hjælp til din jobsøgning Hvordan laver du et både fængende og forklarende CV? Behøver du at skrive en ansøgning? Og hvordan forbereder du dig til en evt. jobsamtale? Det kan du læse mere om i vores jobsøgningsguides. Fra projektmateriale til produktionsklart grundlag Badelement udvikler, producerer og leverer 10.000 præfabrikerede badekabiner og skakte årligt: Skræddersyet til hvert enkelt projekt, monteret med kvalitet og tilrettelagt ud fra unik knowhow og erfaring. Det gør specialproducenten til Nordens største af slagsen. Installationsskakten samler blandt andet VVS- og ventilationsinstallationer i én præfabrikeret løsning, der projekteres til det enkelte byggeri og produceres på Badelements fabrikker i Polen. Som projektleder får du ansvar for dine egne projekter i afdeling for Skakte. Tegninger, projektmateriale, rådgivere, entreprenører, tekniske tegnere og produktion skal spille sammen, før noget bliver bygget. Det stiller krav til præcision. Det er her, du kommer ind. Du bliver den faste kontakt mellem kunden og de forskellige led i processen. Du driver projekterne gennem projekteringen og sikrer, at kundens materiale bliver omsat til et klart grundlag for tegning, produktion og levering. Din hverdag kommer til at bestå af projektmøder, tekniske afklaringer, opfølgning på deadlines, kvalitetssikring af tegninger og tæt dialog med kolleger i Danmark, Letland og Polen. Nogle dage handler det om at få en rådgiver til at træffe en beslutning. Andre dage om at opdage en manglende oplysning i projektmaterialet, før det bliver til en forsinkelse. Du bliver den, der: driver egne projekter fra opstart og projektering til produktion og levering er teknisk kontaktperson for kunder, rådgivere og entreprenører sikrer projektmateriale, beslutninger, deadlines og åbne punkter koordinerer med tekniske tegnere i Polen og Letland kvalitetssikrer produktionstegninger og afklarer tekniske grænseflader Stillingen indebærer rejseaktivitet til Badelements fabrikker i Polen samt efter behov besøg på byggepladser og hos kunder. Du refererer til direktør Niels Paludan. Du spotter detaljerne, før det er for sent Vi leder efter dig, der har erfaring med teknisk projektledelse, projektering eller koordinering og en relevant teknisk uddannelse, for eksempel som ingeniør, maskinmester, bygningskonstruktør eller lignende. Du trives i en hverdag, hvor størstedelen af arbejdet foregår gennem projektmateriale, digitale værktøjer, møder, koordinering og opfølgning. Du har teknisk forståelse for VVS og ventilation og kan læse installationstegninger. Du behøver ikke kende alle tekniske dele og detaljer fra dag ét, men du skal kunne forstå grænsefladerne, stille de rigtige spørgsmål og få de rigtige mennesker i spil. Det vigtigste er, at du er stærk til at skabe overblik. Du kan holde styr på flere projekter, mange informationer og forskellige interessenter uden at miste grebet om det næste skridt. Du er også god i dialogen. Du kan tale professionelt med en rådgivende ingeniør, en projektchef hos en entreprenør, en teknisk tegner og produktionen, og du kan få beslutninger dokumenteret, ansvar placeret og åbne punkter fulgt til dørs. Du kommunikerer klart på både dansk og engelsk og arbejder naturligt i digitale projekt-, tegnings- og dokumentationsværktøjer. Det er en fordel, hvis du hurtigt finder dig til rette i nye systemer, for rollen kræver, at teknik, kommunikation og struktur spiller sammen i hverdagen. En afdeling i vækst og et internationalt setup Du bliver en del af afdeling Skakte, som er et strategisk vækstområde hos Badelement. Her arbejder projektledere og tekniske tegnere sammen om at sikre en effektiv proces fra kundens projektmateriale til den færdige installationsskakt. Projektering og produktion foregår på tværs af Danmark, Letland og Polen. Derfor er tydelig kommunikation, struktur og gode processer en del af håndværket. Hos Badelement får du en selvstændig projektlederstilling med ansvar for egne projekter, stor kontaktflade og mulighed for at få reel indflydelse på både projekterne og måden, arbejdet bliver gjort. Kan du se dig selv i en rolle, hvor teknik, mennesker og fremdrift skal falde rigtigt på plads, før løsningen går i produktion, så glæder vi os til at høre fra dig. HumanTrust er et passioneret rekrutteringsbureau med mennesket i fokus. Fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København laver vi tillidsfuld rekruttering fra C-level til specialistniveau. Vi forbinder motiverede medarbejdere med ambitiøse organisationer med et særligt fokus på gensidig kemi, fælles ambitioner og matchende værdisæt. Søg jobbet Interesseret? Send os dit CV og beskriv din motivation for at ansøge via ‘Søg jobbet’. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os. Vi arbejder målrettet med at gennemføre processen hurtigst muligt og har derfor ikke en ansøgningsfrist. Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Det betyder blot, at processen endnu ikke er afsluttet. Rekrutteringsprocessen foregår i et fortroligt samarbejde med vores kunder, og alle materialer behandles efter gældende GDPR-regler. Få hjælp til din jobsøgning Hvordan laver du et både fængende og forklarende CV? Behøver du at skrive en ansøgning? Og hvordan forbereder du dig til en evt. jobsamtale? Det kan du læse mere om i vores jobsøgningsguides. Læs mere