About this role
BG Salmon er en international fiskevirksomhed med speciale i forædling og handel med laks og torsk. Med mangeårig erfaring leverer virksomheden friske fiskeprodukter af høj kvalitet til kunder og detailkæder i store dele af Europa og øvrige internationale markeder. BG Salmon har fokus på kvalitet, fødevaresikkerhed og effektive forsyningskæder, der sikrer friske produkter fra hav til kunde. International Controller med internationalt udsyn og stærk regnskabsforståelse Vil du have en central rolle i en international virksomhed med tæt samarbejde på tværs af landegrænser? Trives du med ansvar, rapportering og forretningsforståelse, og motiveres du af at arbejde i et miljø med stor selvstændighed og udviklingsmuligheder? På vegne af vores kunde søger vi en International Controller til en spændende stilling med base i Esbjerg og omfattende samarbejde med virksomhedens polske organisation. Om stillingen Som International Controller bliver du en vigtig sparringspartner for ledelsen og får ansvaret for rapportering og økonomisk opfølgning på tværs af organisationen. Du vil arbejde tæt sammen med både den danske og polske ledelse og være med til at sikre et solidt økonomisk beslutningsgrundlag. Stillingen er nyoprettet som følge af øget aktivitet og behov for styrket økonomisk opfølgning. Dine arbejdsopgaver Dine primære opgaver vil blandt andet være: Månedlig rapportering til det polske selskab Udarbejdelse og præsentation af rapporter for ledelsen i Polen Analyse og opfølgning på økonomiske nøgletal Ad hoc-opgaver inden for controlling, rapportering og økonomistyring Sparring med ledelse og øvrige nøglepersoner i organisationen Bidrage til udvikling og optimering af rapporteringsprocesser Din profil Vi forestiller os, at du: Har solid erfaring inden for regnskab, controlling eller økonomistyring Gerne har erfaring fra en produktionsvirksomhed Har stærk talforståelse og evner at arbejde med både detaljer og overordnede analyser Er analytisk, struktureret og kvalitetsbevidst Trives med et internationalt arbejdsmiljø Arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne opgaver Derudover er det vigtigt, at du: Taler og skriver flydende tysk og engelsk Har gode kommunikationsevner og kan formidle økonomiske data på en forståelig måde Er indstillet på betydelig rejseaktivitet Virksomheden Du bliver en del af en international koncern med stærke markedspositioner og betydelig aktivitet i Polen. Den polske virksomhed omsætter for cirka 2,3 mia. kr. og beskæftiger omkring 850 medarbejdere. Økonomiafdelingen består af otte medarbejdere, og du vil samarbejde tæt med virksomhedens eksisterende Business Controller samt den lokale ledelse. Rejseaktivitet Stillingen indebærer en væsentlig grad af rejseaktivitet til Polen. Forventet kørsel på op til ca. 4.000 km pr. måned Transport i egen bil mod kørselsgodtgørelse eller firmabil Overnatning på hotel eller i bolig tæt på fabrikken i Kołobrzeg Fabrikken er placeret i det nordlige Polen, ca. 140 km fra den tyske grænse Vi tilbyder En selvstændig og ansvarsfuld nøgleposition Stor kontaktflade på tværs af landegrænser Mange alsidige og spændende arbejdsopgaver Grundig onboarding og oplæring i både Danmark og Polen Mulighed for hjemmearbejde Gode ansættelsesvilkår efter Industriens Funktionæroverenskomst Diæter i forbindelse med rejseaktivitet Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder Karrieremuligheder For den rette kandidat er der på sigt mulighed for at udvikle rollen til en ledende funktion som CFO eller kontorchef i Esbjerg. IT-systemer Virksomheden arbejder blandt andet med: Power BI Business Central Praktisk information Arbejdsstedet er i Esbjerg med mulighed for hjemmearbejde. Der afholdes løbende samtaler #LI-LD3