Now hiring

Pædagog til bosted for Børn og unge med diabetes @ SOLGLIMT - Selvejende institution

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Solglimt er et privat Børne unge hjem godkendt til 24 børn og unge med diabetes, i alderen fra 11 til 25 år. Organisatorisk er Solglimt opbygget som en nonprofit organisation med egen bestyrelse og serviceaftale med Dansk Erhverv. Vi følger SL`s overenskomst for ansatte på døgnområdet. Solglimt består af 2 huse på samme matrikel, Skovly og Granly. Solglimt ligger i Fårevejle stationsby med 5 min. gang til lokalbanen, der kører mellem Holbæk og Nykøbing. Vi søger en ny kollega til en 37 timers stilling. Arbejdstiden er fordelt mellem dag, aften og weekend og kører i en 12 ugers rullende plan. Du er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse på bachelorniveau. Stillingen er ledig hurtigst muligt eller senest pr. 01.11.26. Du vil blive en del af en tæt samarbejdende personalegruppe bestående af 1 teamkoordinator, 3-4 andre pædagoger og i perioder 1 studerende. Du vil være en vigtig medspiller i en organisation med udvikling og faglighed som fælles mål og de to huse arbejder desuden tæt sammen. Dine pædagogiske kompetencer vil komme i spil på mange forskellige niveauer og i afvekslende arbejdsopgaver. Der er plads til 6-7 unge i hvert hus. De unge på Solglimt har alle det til fælles, at de lever med diabetes (hovedsageligt type 1). Ud over diabetes er der andre neurologiske, psykiske eller sociale problemstillinger, der for denne gruppe unge, kræver ekstra støtte og opmærksomhed. Vi ønsker, at møde de unge ud fra deres differencierede behov og igennem motivation, nysgerrighed og en anerkendende tilgang hjælpe dem bedst muligt med at finde deres vej i livet. Din arbejdsopgave består hovedsageligt i, at varetage en kontaktpædagogfunktion for op til 2 unge i det hus du er tilknyttet. I kontaktpædagogrollen ligger en række opgaver lige fra omsorg, forældresamarbejde og praktiske opgaver, til de mere behandlende og administrative opgaver som opfølgning og udarbejdelse af mål og statusrapporter. Ud over dine opgaver som kontaktpædagog vil dit arbejde naturligvis indeholde en generel varetagelse af omsorg og udvikling for alle de unge på Solglimt. Det forventes ikke, at du har kendskab eller erfaring med diabetesbehandling, det vil du blive oplært i under vejs. Det forventes til gengæld, at den sundhedsfaglige del af støtten også er noget du kan se en ekstra spændende dimension i. Vi er drevet af et menneskesyn, hvor der skal være plads til alle og hvor nysgerrigehed altid skal træde foran Bias og fordomme. Du kan læse mere på vores hjemmeside om vores værdisæt, pædagogiske metoder og tilgange på www.solglimt.net . Vi søger en kollega der: - Først og fremmest brænder for samværet med og omkring børn og unge med udfordringer, og som ser sig selv stærk i evnen til at danne relation til andre mennesker. - Er stærkt optaget af, at arbejde professionelt og metodisk inden for din profession. - Besidder kompetencer inden for overblik og strukturering. - Kan bevare overblikket og professionalisme i pressede situationer. - Kan samarbejde med andre faggrupper - Er pædagogisk uddannet eller har anden relevant uddannelse på bachelorniveau - Er ansvarsbevidst og fleksibel og i stand til at lede og strukturere forventede arbejdsopgaver. - Er i stand til at formulere pædagogisk praksis og refleksion skriftligt såvel som mundtligt. - Er i stand til, at reflektere over egen praksis og være nysgerrig på andres. - Ønsker at tilpasse og udvikle egen praksis i en organisation med en klar vision for den pædagogiske retning. Du kan til gengæld forvente: · En engageret personalegruppe · Fleksibilitet i arbejdsgange og arbejdstid. · Gode personaleforhold og fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor arbejdsfællesskabet prioriteres. · En sund kultur. · En arbejdsplads i udvikling med rig mulighed for personlig udvikling. · Kompetenceudvikling inden for diabetesbehandling og sundhedsfremme. · Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk erhverv og sl, samt efter kvalifikationer i samarbejde med stedets TR-repræsentant. · Gruppesupervision af ekstern psykolog og mulighed for individuelle forløb. Det er ikke tilladt at ryge i arbejdstiden. Kørekort er en nødvendighed. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende. Yderligere henvendelse kan ske til forstander Maiken Lang eller stedfortræder Sam Eddy på tlf. 5965 3233. Ansøgning samt evt. uddannelsespapirer og referencer sendes på mailadressen: [email protected] . senest d. 27.09.26 Vi opfordre alle med relevant uddannelse til at søge. Vi ser meget frem til at høre fra jer :-). Solglimt – for børn og unge med diabetes Solglimtvej 13, 4540 Fårevejle

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores