About this role
Pædagogisk personale til enkeltmandstilbuddene på Rosenkildevej 61 og 77 Vil du være med til at gøre en forskel for borgere, der har behov for 1:1-støtte i alle vågne timer samt vågen nattevagt? Og har du altid drømt om at bruge dine faglige og personlige kompetencer på en arbejdsplads, der har fokus på at arbejde målrettet med at skabe tryghed og trivsel for borgerne? Så er det dig, vi søger! Om tilbuddet Rosenkildevej 61 og 77 er botilbud med i alt 10 voksne borgere fordelt på 4 matrikler i Rosenkildeparken, som ligger i naturskønne og rolige omgivelser i udkanten af Slagelse. I parken er der mange gode muligheder for både bevægelse, nærvær og fælles oplevelser samt aktiviteter sammen med borgerne. Borgerne bor i egne lejligheder og har behov for støtte i hverdagen, herunder personlig pleje og håndtering af udadreagerende adfærd og selvskade. Borgerne profiterer af struktur, faste rutiner og tydelig kommunikation. De har begrænset sprog, men kan tydeligt give udtryk for, hvad de har lyst til, og bestemt ikke har lyst til. De nyder at komme ud på små ture i området, som giver dem mulighed for at udforske omgivelserne. Med deres humoristiske og legende side bringer de liv og glæde ind i hverdagen, og derfor er det vigtigt, at personalet møder borgerne med ro, nærvær og lyst til at være aktiv på borgernes præmisser. Din vigtigste opgave er at skabe tryghed, struktur og et miljø, hvor borgerne føler sig set, hørt og forstået. Pædagogisk tilgang vi arbejder systematisk med Low Arousal, sanseprofiler og individuelle døgnrytmeplaner vi benytter fagsystemet Nexus vi arbejder ud fra en recoveryorienteret tilgang. Du vil blive lært grundigt op af dine fagligt stærke kollegaer samt vores koordinator for faglige indsatser, som er certificeret i Low Arousal-metoden og er superbruger i Nexus. Hvem er du? uddannet pædagog eller pædagogisk medarbejder med hjertet på rette sted struktureret, ansvarsbevidst og mødestabil anerkendende, tålmodig og refleksiv i din praksis indstillet på indkøring hos alle borgere i huset erfaring med målgruppen er en fordel kørekort B er et krav. Vi tilbyder fuldtidsstilling dag/aften vågen nattevagt indmøder på op til 15 timer skiftende arbejdstider (dag, aften og weekend hver 2. uge) et engageret og ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor faglig refleksion og nye idéer værdsættes. Ansøgningsfrist 31. oktober 2026 Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Opstart Hurtigst muligt Læs mere om Enhed for Handicap i Slagelse Kommune (åbner i nyt vindue) Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelsen.