About this role
Vil du være med til at skabe fremtidens private børne- og ungdomspsykiatri – hvor høj faglighed, selvstændighed og arbejdsglæde går hånd i hånd? Hos Carelink Psykiatri oplever vi stor efterspørgsel på udredning og behandling af børn og unge. Derfor søger vi 1-2 psykiatriske sygeplejersker til vores klinik i Viborg. Vi søger fagligt stærke sygeplejersker, som trives med selvstændigt ansvar, ønsker at gøre en reel forskel for børn, unge og deres familier, og som samtidig ønsker at være en del af en arbejdsplads, hvor trivsel og samarbejde prioriteres højt. Hvem er vi? Carelink Psykiatri er en specialiseret privat psykiatrisk klinik med afdelinger i Viborg, Kolding og Roskilde. Vi arbejder med udredning og behandling af børn, unge og voksne på hovedfunktionsniveau med særligt fokus på neuropsykiatriske og affektive lidelser. Vores ambition er at levere psykiatri af høj faglig kvalitet med korte ventetider og patientforløb, der skaber værdi for både patienter og pårørende. I Viborg bliver du en del af et tværfagligt team bestående af speciallæger, psykiatriske sygeplejersker og erfarne administrative medarbejdere. Samtidig samarbejder vi tæt på tværs af vores tre klinikker og ser os selv som én samlet organisation med fælles faglighed og fælles mål. Dine opgaver Du bliver en vigtig del af vores børne- og ungdomspsykiatriske team og får en central rolle i patienternes forløb. Dine opgaver vil blandt andet omfatte: Deltagelse i udredning af børn og unge med blandt andet ADHD og autismespektrumforstyrrelser Selvstændige patientsamtaler og opfølgninger Psykoedukation af patienter og pårørende Planlægning og koordinering af patientforløb Medicinopstart og opfølgning under rammedelegation Tværfaglig behandlingsplanlægning med speciallæger Samarbejde med familier, skoler og øvrige samarbejdspartnere Bidrag til den fortsatte udvikling af kvalitet og arbejdsgange i klinikken Hvem er du? Vi forestiller os, at du: Er uddannet sygeplejerske med solid erfaring inden for psykiatrien Har erfaring med udredning og behandling af børn og unge med psykiatriske problemstillinger Har erfaring fra ambulant psykiatri og trives med et selvstændigt ansvar for egne patientforløb Har kendskab til udredning og behandling af ADHD og autismespektrumforstyrrelser Kan skabe struktur, overblik og fremdrift i komplekse patientforløb Arbejder selvstændigt, men søger naturligt sparring og bidrager aktivt til det tværfaglige samarbejde Møder børn, unge og familier med faglighed, nærvær og respekt Ønsker at bidrage til en arbejdsplads præget af høj faglighed, hjælpsomhed og arbejdsglæde Da arbejdet indebærer stor grad af selvstændighed, ser vi gerne, at du har erfaring fra ambulant psykiatri eller ambulant børne- og ungdomspsykiatri. Har du ikke ambulant erfaring, men kommer med stærke psykiatriske kompetencer og den rette motivation, tilbyder vi et individuelt oplæringsforløb i vores klinik i Kolding, så du bliver godt klædt på til opgaven. Derfor vælger sygeplejersker Carelink Psykiatri Hos os får du: Høj grad af faglig selvstændighed og ansvar Tæt sparring med erfarne speciallæger og dygtige kolleger Mulighed for at præge udviklingen af både klinikken og patientforløbene Arbejdstid i dagtimer på hverdage Mulighed for hjemmearbejde efter aftale Sundhedsforsikring, eget kontor og gratis parkering Et grundigt introduktions- og oplæringsforløb En arbejdsplads med korte beslutningsveje og højt til loftet Vi tror på, at trivsel skaber kvalitet Hos Carelink Psykiatri er vi overbeviste om, at de bedste patientforløb skabes af medarbejdere, der trives. Derfor arbejder vi målrettet med en kultur præget af faglig sparring, hjælpsomhed, respekt og fælles ansvar. Vi søger ikke kun dygtige sygeplejersker – vi søger gode kolleger, som ønsker at bidrage aktivt til et positivt arbejdsmiljø og et stærkt fagligt fællesskab. For os er høj faglighed og god trivsel ikke modsætninger – det er forudsætninger for hinanden. Kender du en kollega, du arbejder særligt godt sammen med? Så hører vi også gerne fra jer sammen. Vær med til at forme fremtidens klinik i Viborg Vi er i udvikling og vækst, og du får mulighed for at sætte dit præg på både faglighed, patientforløb og kultur. Hvis du ønsker en arbejdsplads med høj faglighed, stor selvstændighed og kolleger, der lykkes sammen, så vil vi meget gerne høre fra dig. Praktisk Arbejdssted: Carelink Psykiatri, Viborg Ansættelse: 30-37 timer ugentligt efter aftale Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale Samtaler afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet de rette kandidater. Vil du høre mere? Brian Drongesen Schmidt Adm. Direktør [email protected] Vi glæder os til at høre fra dig. Ansøgningsfrist: Løbende