About this role
FM Portører søger en uddannet og engagerede portør til nyoprettet stilling i forbindelse med udvidelsen af den psykiatriske behandling på Bispebjerg matriklen. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2026 eller snarest muligt. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med fortrinsvis dagvagt samt arbejde hver anden weekend og udvalgte helligdage. Som portør på Bispebjerg Hospital vil opgaver og arbejdsområder variere dynamisk i takt med hospitalets behov. Stillingerne tilbyder varierende og alsidige opgaver med mulighed for specialisering, idet du vil være særligt tilknyttet psykiatrien, herunder opgaver i forbindelse med ECT-behandlinger. Mere specifik information om arbejdsopgaver og funktioner kan uddybes ved samtale. Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job i en moderne serviceorganisation med fokus på godt samarbejde både internt og eksternt. FM Portører prioriterer et godt arbejdsmiljø og følger udviklingen inden for portørarbejdsområdet. Der vil være grundig introduktion ved tiltrædelsen. Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for sygehusportører indgået mellem FOA – Fag og Arbejde, samt Regionernes Lønnings og Takstnævn. Vi forventer, at du: er uddannet portør er servicemindet og udadvendt er stabil og ansvarsbevidst i samarbejdet med plejepersonalet kan arbejde selvstændigt og formidle opgaver og information videre har en social og kollegial indstilling og indgår positivt i samarbejdet med kollegaer, ledelse og brugere kan handle rationelt og hurtigt i pressede situationer er omstillingsparat kan gøre dig forståelig på engelsk kan anvende PC på brugerniveau er indstillet på videreuddannelse til plejeportør og grundlæggende vagt hurtigst muligt Der er uniformspligt i tjenesten. Yderligere oplysninger om stillingerne får du hos: Portørchef, Lars Gerhard Hansen Mobil: 2216 0396 E-mail: [email protected] Ansøgningsfrist: 18.09.26 Samtaler forventes afholdt i uge 39 Enheden for Facility Management, i daglig tale kaldt FM-enheden, består af ansatte fordelt på fem servicesektioner, der alle leverer ydelser af den højeste kvalitet, således at de kliniske afdelinger på hospitalet har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres arbejde – alt sammen til gavn for patienterne. FM-enheden er nemlig ikke bare en serviceorganisation; vi er en del af selve behandlingen.