About this role
Patientkoordinering søger dermed: Én kirurgisk patientkoordinator Én kombineret medicinsk og kirurgisk patientkoordinator Er du stærk administrativt, arbejder struktureret og trives med at skabe sammenhænge? – Så ser vi frem til at modtage din ansøgning . Afdelingen er en del af Forløbskoordineringen og er opdelt i 4 afsnit Kirurgisk -, Medicinsk Patientkoordinering og Rejsekoordineringen. Afdelingen består af 10 patientkoordinatorer, 7 rejsekoordinatorer, 2 masterplanskoordinator og én koordinerende oversygeplejerske. I Afd. for Patientkoordinering får du i tæt samarbejde med de visiterende overlæger og øvrige samarbejdspartnere medansvar for: Planlægning og koordinering af patientforløb Indkaldelse af patienter til undersøgelse og behandling Administration af henvisninger Koordinering af projekter og specialistforløb Optimering af arbejdsgange og ressourceudnyttelse Sikring af sammenhængende og velfungerende patientforløb Vi søger en kollega, der: Har en sundhedsfaglig uddannelse Er fagligt velfunderet og kvalitetsbevidst Har interesse indenfor det administrative felt, koordinering af behandlingsforløb Har indsigt i geografiske forhold og infrastruktur, der påvirker patientforløb i Grønland Har kendskab til Det Grønlandske Sundhedsvæsen Brænder for at gøre en forskel for patienter og pårørende Har gode IT-kompetencer, gerne erfaring med COSMIC Trives i en central koordinerende rolle med mange tværfaglige samarbejdspartnere Er struktureret, omstillingsparat, og detaljeorienteret samtidig med du bevarer overblikket Gerne dobbeltsproget, grønlandsk/dansk eller villig til at udvikle sine sproglige kompetencer Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være: Indkaldelse af patienter samt planlægning af deres samlede undersøgelses- og behandlingsforløb Koordinering af patientforløb for patienter fra Nuuk og kysten i tæt samarbejde med Rejsekoordinering Koordinering af projekter og fokuserede forløb inden for udvalgte specialer Afholde koordineringsmøder med forskellige ledelser og nøglepersoner fra de kliniske afdelinger med henblik på fælles planlægning, kapacitetsstyring og optimering af patientforløb Bidrage til udvikling og optimering af arbejdsgange samt sikre en effektiv udnyttelse af afdelingens ressourcer Vi tilbyder: En afdeling med høj faglighed og stor betydning for patientforløbene Mulighed for at præge udviklingen af området En spændende og alsidig hverdag Dagarbejde (kl. 8:00-16:00) Stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen Et engageret, kompetent og hjælpsomt TEAM Et stærk tværfaglig samarbejdsmiljø Hvorfor søge? Som patientkoordinator får du en central rolle i planlægningen af patientforløb på tværs af hospitalets specialer. Du bliver en del af en afdeling i udvikling, hvor samarbejde, kvalitet og patientfokus er omdrejningspunktet for vores arbejde. Ansøgning Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk Startdato: D. 1. november 2026 eller efter aftale Ansøgningsfrist: D. 22. september 2026 Ansættelsessamtaler afholdes løbende Kontakt Information om stillingen kan indhentes ved Dorthe Møller på tlf. (+299) 34 48 80 eller på e-mail: [email protected] Bolig Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler. Løn og ansættelse Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Statsborgerskab Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse. Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde. Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig. Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads. Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk . Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.